Hvilket elselskab skal jeg vælge? Sådan afgør du det

Vælg elselskab ud fra de to poster, der faktisk varierer fra selskab til selskab: tillægget pr. kWh oven i spotprisen og det faste abonnement. Resten af regningen, altså selve spotprisen, nettariffen, elafgiften og momsen, er den samme uanset hvem du er kunde hos. Tjek derudover binding, gebyrer og aconto, før du skriver under.

Kort fortalt

Forskellen mellem to elselskaber ligger i tillægget pr. kWh og abonnementet. Resten af elregningen er ens, uanset hvem du køber strømmen af. Her er hovedpunkterne:

• Kun to poster på elregningen bestemmes af dit elselskab: tillægget pr. kWh og abonnementet. Alt andet er ens.
• Spotprisen fastsættes på elbørsen Nord Pool og er den samme markedspris for alle selskaber i dit prisområde (DK1 vest for Storebælt, DK2 øst for).
• Nettarif, Energinets tariffer, elafgift og moms afgøres af din adresse og af staten, ikke af dit valg af leverandør.
• Elafgiften er sat midlertidigt ned til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 (Skattestyrelsen, 2026). Oven i lægges 25 procent moms.
• Som privatkunde kan du højst bindes cirka seks måneder, og du har 14 dages fortrydelsesret (forbrugeraftaleloven).
• Sammenlign altid tillæg og abonnement på ét år ud fra dit eget forbrug i kWh, ikke ud fra et introtilbud.

Hvad består din elregning egentlig af?

Din elregning er otte poster, og dit elselskab bestemmer kun to af dem. I Forsyningstilsynets elprisstatistik for 1. kvartal 2024 udgjorde elhandelsprisen og abonnementet 30,6 procent af den samlede pris for en husstand med 4.000 kWh i årsforbrug, betalingen til netselskabet og Energinet 23,4 procent, mens afgifter og moms stod for de resterende 46 procent. Afgiftsandelen er mindre i 2026, fordi elafgiften er sat midlertidigt ned, men strukturen er den samme.

Pointen er ikke, at afgifterne er høje. Pointen er, at når du sidder med to tilbud fra to elselskaber, er det kun de to poster, som elselskabet selv fastsætter – tillægget og abonnementet – der overhovedet er til forhandling.

Hvordan vælger man elselskab i praksis?

Du vælger elselskab ved at omregne begge tilbud til ét årligt beløb ud fra dit eget forbrug. Du skal kun bruge ét tal: hvor mange kWh du bruger om året. Det tal finder du gratis på eloverblik.dk, som drives af Energinet og viser dit faktisk målte forbrug time for time.

1. Hent dit årsforbrug i kWh på eloverblik.dk. Har du boet i boligen under et år, så brug de måneder du har, og gang op.
2. Find tillægget pr. kWh i tilbuddet, angivet i øre. Gang det med dit årsforbrug.
3. Gang abonnementet pr. måned med 12.
4. Læg gebyrerne til: betalingsgebyr, rykkergebyr, oprettelse og eventuelt papirfaktura.
5. Læg de tre tal sammen. Summen er hele forskellen mellem to selskaber på et år. Alt andet på regningen er identisk.

Regnestykket afslører også, hvorfor svaret afhænger af dig: et selskab med lavt abonnement og højt tillæg rammer storforbrugeren hårdest, mens et selskab med højt abonnement og lavt tillæg rammer den lille lejlighed hårdest. Altid Energi sælger strømmen videre til den pris, vi selv køber den til, og tjener udelukkende på et fast månedligt abonnement. De aktuelle beløb for abonnement og gebyrer finder du på siden om vores priser.

Skal du vælge spotpris eller fastpris?

Spotpris følger markedet time for time, mens fastpris låser en pris i en aftalt periode. Prisen for hver time i det kommende døgn fastsættes på Nord Pools day ahead-auktion og offentliggøres om eftermiddagen dagen før, så du kan se morgendagens priser, inden dagen i dag er slut. Fastpris er en forsikring, du betaler en præmie for, ikke en rabat.

Vælg spot, hvis du kan tåle, at regningen svinger fra måned til måned, og hvis du har mulighed for at flytte forbrug: vaskemaskine, opvasker, varmepumpe, opladning af elbil. Vælg fast, hvis et fast beløb i budgettet betyder mere for dig end det samlede regnestykke. Timepriserne kan du følge løbende under elprisen time for time.

Læg mærke til, at netselskabernes Tarifmodel 3.0 trækker i samme retning som spotprisen. Ifølge Green Power Denmark er nettariffen inddelt i lavlast kl. 00-06, højlast kl. 06-17 og spidslast kl. 17-21, og i sommerhalvåret er tarifferne i høj- og spidslast lavere end i vinterhalvåret. Flytter du forbrug væk fra sen eftermiddag, falder både din spotpris og din nettarif.

Hvad skal du tjekke i vilkårene, før du siger ja?

Fire ting i vilkårene afgør, om et billigt tilbud stadig er billigt om et halvt år: bindingsperioden, introrabatten, gebyrlisten og varslingsreglerne. Efter forbrugeraftaleloven kan du som privatkunde opsige en løbende leveringsaftale med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder, og du har 14 dages fortrydelsesret, fra aftalen indgås.

• Binding. Står der binding, er du reelt låst i op til cirka et halvt år. Ingen binding betyder, at selskabet skal fortjene dig hver måned.
• Introtilbud. Et lavt tillæg de første tre eller seks måneder er en rabat, ikke en pris. Regn altid på prisen efter kampagnen.
• Gebyrer. Betalingsgebyr, rykkergebyr og fakturagebyr optræder sjældent i markedsføringen, men altid på regningen. Bed om den fulde prisliste, før du siger ja.
• Varsling. Hvordan og hvor lang tid i forvejen får du besked, hvis tillæg eller abonnement ændres? Det står i forretningsbetingelserne.

Er du i tvivl om, hvad du betaler i dag, kan du få tjekket din nuværende elregning og få de to variable poster fundet frem, før du sammenligner.

Hvorfor er aconto blevet et vigtigt punkt?

Forudbetaling er blevet et selvstændigt punkt i valget af elselskab, fordi flere kunder ikke får for meget opkrævet aconto tilbage. Forbrugerombudsmanden oplyste 20. marts 2026, at antallet af henvendelser om elselskaber, der ikke betaler for meget opkrævet aconto tilbage, steg fra 5 i 2024 til 41 i 2025, og at der alene frem til den dato var kommet 25 henvendelser i 2026.

Reglerne er klare. Aconto skal fastsættes ud fra kundens tidligere forbrug og det forventede prisniveau, og priserne skal kunne dokumenteres med offentligt tilgængelige data. For meget betalt aconto skal føres tilbage til din betalingskonto ved hver fakturering, dog mindst én gang i kvartalet. Ophører kundeforholdet, skal du have din slutafregning senest fire uger efter, at du har skiftet elleverandør eller er flyttet. Læs mere om, hvordan vi håndterer aconto uden ubehagelige overraskelser.

Betyder grøn strøm noget for valget?

Grøn strøm ændrer ikke, hvad der fysisk kommer ud af din stikkontakt, men den påvirker, hvad der bliver produceret og dokumenteret. Elnettet er fælles, så strømmen i kontakten er den samme blanding, uanset hvilket elselskab du vælger. Det, et selskab sælger som grøn strøm, er oprindelsesgarantier: dokumentation for, at der er produceret en tilsvarende mængde vedvarende energi. Sammensætningen af dansk el opgøres i eldeklarationen, som Energinet udarbejder årligt.

Det er en legitim ting at prioritere, men det er en ekstra vare oven på strømmen, ikke en anden strøm. Vil du se, hvad der faktisk er i den danske elforsyning, findes tallene i eldeklarationen.

Hvordan skifter du, når du har valgt?

Du skifter ved at kontakte det nye selskab, og det gamle skal du ikke sige op selv. Skiftet registreres i DataHub, Energinets centrale register over det danske elmarked, og du skal bruge dit målernummer eller aftagenummer, som står på din regning og på eloverblik.dk.

Strømmen afbrydes ikke et sekund. Du får hverken ny måler, nyt kabel eller nyt netselskab, for netselskabet følger adressen. Det eneste, der ændrer sig, er hvem der sender fakturaen. Gennemgangen af de enkelte trin ligger på siden om hvordan du skifter elselskab.

Gælder det samme for erhverv og boligforeninger?

Ja, de to variable poster – tillæg pr. kWh og abonnement – er de samme for erhverv og boligforeninger, men to ting kommer til. Momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse af elafgiften ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh, og da satsen i 2026 og 2027 er 0,8 øre pr. kWh, er der 0,4 øre pr. kWh at hente (Skattestyrelsen, 2026). Derudover har erhvervskunder ofte flere målere, som skal ses under ét.

For boligforeninger er spørgsmålet typisk fællesmåler kontra individuelle målere, og hvordan forbruget fordeles. Vi leverer el til erhverv og til foreninger med fælles elmåler efter samme model som til private: ingen avance på selve forbruget, kun abonnement.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

Tallene i artiklen stammer fra følgende offentligt tilgængelige kilder:

• Skattestyrelsen (2026): Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027 – 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027.
• Forsyningstilsynet (2024): Elprisstatistik, 1. kvartal 2024 – fordeling af elprisen på elhandel, net, Energinet, afgifter og moms.
• Forbrugerombudsmanden (20. marts 2026): Mange sager om elselskabers manglende tilbagebetaling af aconto-beløb – herunder reglerne om aconto og slutafregning.
• Eloverblik (Energinet) og DataHub (Energinet) – målt forbrug og registrering af leverandørskifte.
• Green Power Denmark: Tarifmodel 3.0 – lavlast, højlast og spidslast samt sommer- og vintertariffer.
• Nord Pool: Day ahead-markedet – timepriser for det kommende døgn.
• Retsinformation: Forbrugeraftaleloven – fortrydelsesret og opsigelse af løbende aftaler.