Et elselskab uden binding er en elaftale, du kan opsige når som helst uden at betale dig fri af den. Der kan stadig gælde et opsigelsesvarsel, ofte løbende måned plus en måned, og det er varslet – ikke bindingen – der afgør, hvornår du reelt er fri. Uden binding og uden varsel er derfor ikke det samme.
Kort fortalt
- Binding er en periode, hvor du ikke må gå. Varsel er den tid, der går, fra du siger op, til aftalen ophører. De to vilkår står hver for sig i aftalen.
- Forbrugeraftalelovens § 28 giver dig ret til at opsige en løbende aftale, når der er gået fem måneder, med en måneds varsel til udgangen af en måned. Reel binding ud over seks til syv måneder kan derfor ikke gøres gældende over for en forbruger (Forbrugerombudsmanden).
- Skifterelaterede gebyrer er forbudt for husholdningsforbrugere og små virksomheder. Den eneste undtagelse er et gebyr, der er aftalt på forhånd i en tidsbegrænset fastprisaftale (Energistyrelsen, elleveringsbekendtgørelsen).
- Forbrugerombudsmanden afgjorde 9. april 2025, at et elselskabs vilkår om et gebyr på 700 kr. ved leverandørskift i bindingsperioden var urimeligt, og oplyser, at Sø- og Handelsretten 13. januar 2026 underkendte et gebyr på 800 kr. for at forlade en variabel aftale i bindingsperioden.
- Din tidligere leverandør skal sende slutafregning senest fire uger efter, at skiftet er registreret i Energinets datahub, og for meget betalt aconto skal betales tilbage samtidig (Forsyningstilsynet).
Hvad betyder en elaftale uden binding?
En elaftale uden binding betyder, at du ikke har forpligtet dig til at blive i et bestemt antal måneder. Du må skifte, når du vil, og du skal ikke købe dig fri af aftalen. Retten er lovfæstet: efter elforsyningslovens § 6, stk. 1, kan en elkunde frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt, skriver Energistyrelsen om detailmarkedet.
Det frie valg er altså ikke et tilbud, et selskab giver dig af venlighed. Det er udgangspunktet i loven, og binding er undtagelsen, som selskabet skal aftale særskilt med dig. Derfor står bindingsperioden næsten altid i aftalevilkårene og ikke på forsiden af tilbuddet. Vil du vide, hvad der ellers gemmer sig i vilkårene, gennemgår vi det i artiklen om hvad en elaftale dækker, og hvad du skal tjekke.
Hvor længe må et elselskab binde dig?
Et elselskab kan i praksis binde en privatkunde i omkring seks til syv måneder, og ikke længere. Forbrugerombudsmanden henviser til forbrugeraftalelovens § 28: en forbruger kan opsige en løbende aftale, når der er gået fem måneder, med en måneds varsel til udgangen af en måned. Indgår du aftalen 3. januar, kan du opsige den 3. juni, men opsigelsen får først virkning fra udgangen af juli.
En aftale uden bindingsperiode springer de fem måneder over. Så står der ingen bindingsperiode i vilkårene, og kun varslet er tilbage. Forbrugeraftaleloven kræver desuden, at det skal være lige så let at komme ud af en aftale, som det var at indgå den: en aftale, du kunne tegne online på to minutter, skal også kunne opsiges ad den vej, understreger Forbrugerombudsmanden.
Hvad er opsigelsesvarslet på en elaftale?
Opsigelsesvarslet på en elaftale er udbredt formuleret som løbende måned plus en måned. Det betyder, at aftalen først ophører den sidste dag i måneden efter den, du siger op i. Nogle selskaber bruger et kortere varsel, andre bruger formuleringen fra forbrugeraftalelovens § 28, en måneds varsel til udgangen af en måned. Der er ingen fast branchestandard, så vilkåret afgør det.
Regn det igennem med dine egne datoer. Eksemplet her bruger den 12. marts som opsigelsesdato:
- Varsel: løbende måned plus en måned. Marts er den løbende måned, april lægges oveni. Aftalen ophører 30. april, altså 49 dage efter, du sagde op.
- Varsel: en måned til udgangen af en måned. En måned fra 12. marts er 12. april, og der rundes op til månedsskiftet. Aftalen ophører 30. april.
- Varsel: til udgangen af indeværende måned. Aftalen ophører 31. marts, altså efter 19 dage.
- Intet varsel. Aftalen kan ophøre, så snart skiftet er gennemført i Energinets datahub.
Byt datoen ud med din egen, og du har svaret. Bemærk, at du normalt ikke selv skal sende opsigelsen: det nye selskab håndterer skiftet. Undtagelserne gennemgår vi i guiden til hvem der opsiger hvad.
Hvad koster det at skifte, hvis du ikke har binding?
Har du en variabel aftale, koster det ingenting: selskabet må ikke opkræve et skiftegebyr. Efter Energistyrelsens beskrivelse af detailmarkedet gælder der et generelt forbud mod skifterelaterede gebyrer for husholdningsforbrugere og små virksomheder. Reglen står i elleveringsbekendtgørelsen, senest bekendtgørelse nr. 1810 af 29. december 2025, der fra 1. januar 2026 afløste bekendtgørelse nr. 1728 af 30. december 2024. Forbuddet gælder også, hvis du forlader aftalen midt i en bindingsperiode.
Domstolene har fulgt op. Forbrugerombudsmanden afgjorde 9. april 2025, at et elselskabs vilkår om et gebyr på 700 kr. for at skifte leverandør i bindingsperioden var urimeligt, og oplyser desuden, at Sø- og Handelsretten 13. januar 2026 fandt et gebyr på 800 kr. for at forlade en variabel aftale i bindingsperioden ulovligt og pålagde selskabet at betale beløbene tilbage.
Undtagelsen er tidsbegrænsede fastprisaftaler. Her må et gebyr kun opkræves, hvis det står i aftalen, blev oplyst klart, før du indgik den, og ikke overstiger leverandørens direkte økonomiske tab ved, at aftalen brydes. Det er altså ikke et frit beløb, selskabet selv fastsætter. Læs mere om, hvordan et skifte foregår i praksis.
Binding, varsel og gebyr på tværs af aftaletyper
De fire aftaletyper, danske husstande møder oftest, opfører sig forskelligt, når du vil ud af dem. Tabellen samler reglerne fra Forbrugerombudsmanden og Energistyrelsen med de vilkår, der er udbredte på markedet, så du kan finde din egen aftale i venstre kolonne.
| Aftaletype | Bindingsperiode | Typisk opsigelsesvarsel | Må der opkræves skiftegebyr? | Det du skal tjekke i vilkårene |
|---|---|---|---|---|
| Variabel aftale uden binding | Ingen | Fra intet varsel til løbende måned plus en måned | Nej, forbudt for husholdninger og små virksomheder | Om varslet er nul dage eller næsten to måneder |
| Variabel aftale med binding | Højst reelt seks til syv måneder, jf. forbrugeraftaleloven § 28 | En måned til udgangen af en måned | Nej, forbuddet gælder også i bindingsperioden | Datoen hvor bindingen udløber |
| Tidsbegrænset fastprisaftale | Løber til den aftalte slutdato | Følger aftalen, og forbrugeraftalelovens § 28 gælder også her | Ja, hvis gebyret er aftalt på forhånd, oplyst klart og ikke overstiger selskabets direkte tab | Slutdato og hvordan gebyret beregnes |
| Introtilbud eller kampagnepris | Ofte ingen formel binding | Som selskabets almindelige variable aftale | Nej, når aftalen er variabel | Hvornår introperioden slutter, og hvad prisen bliver bagefter |
Den nederste række er den, der overrasker flest. En aftale kan være helt uden binding og alligevel koste dig penge, fordi tillægget stiger, når introperioden løber ud, og ingen sender dig en påmindelse. Mekanikken bag det tillæg forklarer vi i artiklen om spottillæg på elprisen.
Aconto kan binde dine penge, selv når aftalen ikke binder dig
Betaler du aconto, ligger du forud med et beløb hos selskabet, og det beløb følger ikke automatisk med dig, den dag du skifter. Forsyningstilsynet er klar på reglen: du skal modtage slutafregning senest fire uger efter, at leverandørskiftet er registreret i Energinets datahub, og for meget betalt aconto skal tilbagebetales samtidig med slutafregningen. Fristen blev sat ned fra seks til fire uger i januar 2025.
Problemet er reelt og voksende. Forbrugerombudsmanden oplyste 20. marts 2026, at antallet af klager over elselskabers manglende tilbagebetaling af aconto steg fra 5 sager i 2024 til 41 i 2025, og at der allerede var registreret 25 sager i begyndelsen af 2026. Samtidig indskærpede Forbrugerombudsmanden, at aconto skal beregnes ud fra kundens historiske forbrug og forventede priser, og at for meget betalt aconto skal føres tilbage mindst hvert kvartal. Får du hverken slutafregning eller penge tilbage, kan sagen indbringes for Ankenævnet på Energiområdet. Vi har samlet, hvordan aconto kan håndteres uden ubehagelige overraskelser.
Sådan tjekker du, om din egen aftale har binding
Du finder svaret i tre kilder: din seneste elregning, aftalevilkårene fra det selskab, du er kunde hos, og Eloverblik, Energinets officielle portal, hvor du logger ind med MitID og kan se, hvem der er registreret som din elleverandør.
- Log ind på Energinets forbrugsoverblik på eloverblik.dk og bekræft, hvilket selskab der faktisk leverer din strøm, og fra hvilken dato.
- Find selskabets aftalevilkår og søg efter ordene binding, bindingsperiode og opsigelse. Står der ingen bindingsperiode, er kun varslet tilbage.
- Noter varslet, og læg det på dagens dato. Så ved du, hvilken dato du tidligst kan være ovre hos et andet selskab.
- Tjek regningens linjer for abonnement, tillæg og gebyrer. Er du i tvivl om, hvad du betaler for, kan du få din elregning gennemgået linje for linje.
Gælder reglerne også for erhverv og boligforeninger?
Reglerne gælder kun delvist uden for privatmarkedet. Forbuddet mod skifterelaterede gebyrer omfatter både husholdningsforbrugere og små virksomheder, oplyser Energistyrelsen, mens forbrugeraftalelovens § 28 om binding og opsigelse gælder forbrugere, ikke virksomheder. En større virksomhed kan derfor aftale længere binding, end en privat husstand kan.
For en boligforening afhænger det af, hvem der står på aftalen: fællesmåleren tegnes af foreningen, mens den enkelte beboer har sin egen aftale på sin egen måler. Vi beskriver vilkårene for el til erhverv og for boligforeninger hver for sig.
Hvad binding betyder hos Altid Energi
Altid Energi har ingen bindingsperiode og ingen introtilbud, der stiger bagefter. Prisen er den samme dag 1 og dag 500, fordi vi lægger 0 kr. oven i den pris, vi selv køber strømmen til, og udelukkende tjener på et fast månedligt abonnement.
Det hænger sammen med forretningsmodellen: når et selskab ikke har avance på selve forbruget, er der ingen kommerciel grund til at holde på kunderne med binding eller gebyrer. Beløbet for abonnementet står på prissiden, og logikken bag det er beskrevet i abonnementsmodellen. De fulde vilkår, inklusive gebyroversigt, ligger i vores forretningsbetingelser.
Klar til at slippe for gebyrerne?
Hos Altid Energi får du strømmen til indkøbspris: 0 kr. i spottillæg, ingen binding og ingen skjulte gebyrer. Tilmeldingen tager få minutter, og vi klarer skiftet fra dit gamle selskab.
Ofte stillede spørgsmål
Har en elaftale uden binding stadig et opsigelsesvarsel?
Hvor længe må et elselskab binde en privatkunde?
Koster det gebyr at skifte elselskab midt i en bindingsperiode?
Skal jeg selv opsige min gamle elaftale, når jeg skifter?
Kilder
- Forbrugerombudsmanden: Opsigelse om forbrugeraftalelovens § 28
- Forbrugerombudsmanden: Et elselskabs aftalevilkår om gebyr ved skift i bindingsperioden var urimeligt, afgørelse af 9. april 2025 (700 kr.)
- Forbrugerombudsmanden: Mange sager om elselskabers manglende tilbagebetaling af aconto-beløb, 20. marts 2026. Samme kilde omtaler Sø- og Handelsrettens dom af 13. januar 2026 om et ulovligt gebyr på 800 kr.
- Energistyrelsen: Detailmarkedet, herunder elforsyningslovens § 6, stk. 1, og elleveringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1810 af 29. december 2025, som afløste bekendtgørelse nr. 1728 af 30. december 2024)
- Forsyningstilsynet: Vær opmærksom på din slutafregning, hvis du skifter elleverandør
- Eloverblik, Energinets officielle forbrugs- og leverandøroverblik
- Ankenævnet på Energiområdet, klageadgang på energiområdet
