Nettarif: hvem opkræver hvad på din elregning

En nettarif er den betaling, du giver for at få strømmen transporteret hjem til dig gennem elnettet. Pengene går til den netvirksomhed, der ejer kablerne i dit område, og til Energinet, der driver det overordnede transmissionsnet. Dit elselskab opkræver beløbet på deres vegne og sender det videre uændret, så posten er den samme, uanset hvem der sender regningen.

Hvad er en nettarif, og hvem får pengene?

En nettarif er prisen for at bruge elnettet, og pengene deles mellem to modtagere: den netvirksomhed, der ejer kablerne frem til din adresse, og Energinet, der har ansvaret for transmissionsnettet. Ifølge Energistyrelsens gennemgang af tariffer i elsystemet udarbejder netvirksomhederne og Energinet selv deres tarifmetoder, og metoderne skal godkendes af Forsyningstilsynet, før de må tages i brug.

Netvirksomhederne er monopoler med bevilling fra Energistyrelsen til et bestemt geografisk område. Der er omkring 40 af dem i Danmark, og de konkurrerer ikke om kunder. Derfor er tariffen ikke noget, du forhandler eller vælger. Den er en reguleret pris, der skal afspejle de faktiske omkostninger til at etablere, vedligeholde og drive nettet, og Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at den gør det.

Selve strømmen er en anden sag. Den køber dit elselskab på markedet, og den del kan du skifte leverandør på. Vil du se, hvordan de forskellige poster hænger sammen, gennemgår vi dem i artiklen om elprisens fem dele.

Er transporttarif og nettarif det samme?

Ja. Transporttarif, nettarif og “transport af el” dækker over den samme betaling: prisen for at føre strømmen frem til din måler. Netvirksomhederne bruger typisk ordet nettarif, mens nogle elselskaber skriver transport på regningen. Der ligger ingen prisforskel gemt i ordvalget.

Forvirringen opstår, fordi posten hedder noget forskelligt afhængigt af, hvem der skriver til dig. På din regning kan den stå som “nettarif”, “transport”, “transporttarif” eller “distribution”. De faktiske satser fra din egen netvirksomhed finder du time for time på eloverblik.dk, det officielle forbrugsoverblik, som Energinet driver, og hvor du logger ind med MitID. Er du i tvivl om, hvad der er hvad på din regning, kan du få den kigget igennem via vores regningstjek.

Hvad betyder nettarif C?

Nettarif C er den tarif, der gælder for kunder tilsluttet elnettet i et kabelskab på 0,4 kV. Det omfatter private husstande og mindre erhverv, altså langt de fleste elkunder i Danmark. Kunder i kategori A og B er typisk større virksomheder og produktionsanlæg, der er tilsluttet på et højere spændingsniveau.

Bogstavet er ikke et produktvalg. Det beskriver, hvor i elnettet din installation fysisk hænger. A-kunder er tilsluttet på de høje spændingsniveauer, B-kunder på mellemniveau tæt på transformerstationen, og C-kunder sidder i kabelskabet ude ved vejen. Logikken bag opdelingen er, at hver kategori kun skal betale for de dele af nettet, den rent faktisk belaster. Strømmen til en C-kunde skal transformeres flere gange på vejen, og C-kunden betaler derfor for flere netniveauer end en stor virksomhed, der aftager strøm højere oppe i systemet.

De lokale nettariffer dækker netvirksomhedernes omkostninger på spændingsniveauerne fra 0,4 kV til 60 kV, mens Energinets tariffer dækker transmissionsnettet ovenover. Driver du en mindre virksomhed, ligger du normalt i kategori C ligesom en almindelig husstand. Vi har samlet det, der er relevant for firmaer, under el til erhverv.

Hvorfor skifter nettariffen hen over døgnet?

Nettariffen er tidsdifferentieret, fordi elnettet skal dimensioneres efter de timer, hvor belastningen er størst. Forsyningstilsynet tog branchevejledningen Tarifmodel 3.0 til efterretning den 25. marts 2022, og modellen deler døgnet i lavlast, højlast og spidslast, hvor spidslast ligger mellem klokken 17 og 21.

Ideen er enkel: hvis alle bruger strøm samtidig, skal kablerne være tykkere, og det koster. Ved at gøre timerne i spidslast dyrere og timerne om natten billigere forsøger modellen at flytte forbruget derhen, hvor nettet har plads. Green Power Denmark opgjorde i januar 2024, at 22 af landets 37 netvirksomheder havde indført Tarifmodel 3.0, og at cirka 95 procent af Danmarks omkring 2,8 millioner private elkunder dermed var omfattet. Satserne er desuden højere i vinterhalvåret end om sommeren, fordi belastningen på nettet er størst, når det er mørkt og koldt.

Du kan følge din egen elpris og dit forbrug time for time under min strøm.

Hvad koster nettariffen i 2026?

Energinets to landsdækkende tariffer udgør 11,5 øre/kWh i 2026, fordelt på en nettarif på 4,3 øre og en systemtarif på 7,2 øre. Det er et fald fra 13,5 øre/kWh i 2025, oplyste Energinet 1. september 2025. Dertil kommer et systemabonnement på 187 kr. om året per målepunkt, og satserne står på Energinets oversigt over aktuelle tariffer.

Energinet har samtidig meldt et loft ud på højst 12,5 øre/kWh frem til og med 2029, forudsat at Forsyningstilsynet godkender modellen. Det er dog kun den landsdækkende del af regningen. Oven i ligger din lokale netvirksomheds tarif, som varierer efter område og tidspunkt, og som du finder på eloverblik.dk. Sådan ser regnestykket ud for Energinets del ved et forbrug på 4.000 kWh om året, hvor du bare skifter tallet ud med dit eget:

1. 4.000 kWh gange 0,115 kr. giver 460 kr. om året før moms til Energinets nettarif og systemtarif (2026-satser).
2. Plus systemabonnement på 187 kr. om året før moms (Energinet, 2026).
3. Plus din lokale netvirksomheds tarif, der afhænger af, hvornår på døgnet du bruger strømmen.

Til sammenligning er elafgiften midlertidigt sat ned til 0,8 øre/kWh i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2027, oplyser Skattestyrelsen i sit nyhedsbrev om afgiftsnedsættelsen. De samme 4.000 kWh giver altså 32 kr. i elafgift på et år før moms, mens den almindelige elafgift lå over 70 øre/kWh i 2025. Energinets tariffer alene er dermed mere end 14 gange så høje per kWh som elafgiften i 2026, og transport af strøm fylder derfor langt mere på regningen end afgiften lige nu. Momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse for forskellen ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh. Mere om afgiftsdelen står under elafgift.

Hvem sætter prisen på hver del af din elregning?

Folketinget fastsætter afgifterne, Energinet og din netvirksomhed fastsætter tarifferne, markedet fastsætter prisen på selve strømmen, og kun abonnementet fastsættes af dit elselskab. Hovedparten af regningen er derfor den samme, uanset hvilket logo der står øverst. Tabellen her viser, hvem der bestemmer hvad, og hvor der overhovedet er noget at vælge imellem.

Kun to af tabellens fem rækker er reelt til forhandling. Resten er ens for alle elkunder på din adresse.

Kan du selv gøre noget ved nettariffen?

Du kan ikke skifte netvirksomhed og heller ikke forhandle satsen. Det eneste, der reelt flytter din nettarif, er hvornår du bruger strømmen. Fordi Tarifmodel 3.0 gør timerne mellem klokken 17 og 21 dyrest og natten billigst, betyder det noget for transportprisen, om opvasken og elbilen kører klokken 18 eller klokken 02.

Hvor meget det betyder, afhænger af to ting: din netvirksomheds konkrete satser, og hvor stor en del af dit forbrug der overhovedet kan flyttes. Et køleskab kan ikke flyttes. En elbil, en vaskemaskine og en varmtvandsbeholder kan. Har du elbil, ligger den største enkeltpost typisk i ladningen, og det er også der, forskellen mellem lastperioderne slår hårdest igennem. Vi har samlet det under opladning til elbil.

Energistyrelsens portal SparEnergi samler råd om både at sænke forbruget og flytte det til de billigere timer. Begge dele kan du aflæse på eloverblik.dk, som du har adgang til med MitID.

Hvad betyder nettariffen for prisen hos dit elselskab?

Nettariffen er identisk hos alle elselskaber på din adresse, fordi den fastsættes af din netvirksomhed og Energinet, ikke af den, der sender regningen. Forskellen mellem elselskaber ligger derfor et andet sted: i hvad de lægger oven i strømprisen, og hvad de tager for abonnement og gebyrer.

De fleste elselskaber lægger et tillæg oven i spotprisen. Det gør vi ikke. Vi lægger 0 kr. oven i den pris, vi selv køber strømmen til, og tjener udelukkende på et fast månedligt abonnement. Der er ingen binding, ingen betalingsgebyrer og ingen rykkergebyrer, og prisen er den samme dag 1 og dag 500. Det aktuelle beløb står under vores priser.

Når nettarif, systemtarif og elafgift er ens uanset leverandør, er regnestykket for et skifte kortere, end de fleste tror: det handler om tillægget på strømmen plus abonnementet, ikke om transportdelen. Vil du se, hvordan et tillæg regnes ud, er det forklaret i artiklen om spottillæg, og selve processen står på sådan skifter du elselskab.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Energinet, aktuelle tariffer og tarifudmelding for 2026, offentliggjort 1. september 2025
• Energistyrelsen, “Tariffer i elsystemet”
• Skattestyrelsen, “Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027”
• Green Power Denmark, “Næsten alle elkunder omfattet af ny tarifmodel”, januar 2024
• Forsyningstilsynet, tilkendegivelse om branchevejledningen Tarifmodel 3.0, 25. marts 2022
• Eloverblik, officielt forbrugs- og tarifoverblik