Elprisen for erhverv består af fem dele, og virksomheden forhandler reelt kun den ene: selve strømmen plus leverandørens tillæg. Nettarif, systemtarif, elafgift og moms er ens, uanset hvem du køber af. Derfor er det tillægget og abonnementet, der afgør, om et tilbud er dyrt eller billigt.
Kort fortalt
Et erhvervstilbud kan kun sammenlignes, hvis du kender tillægget, abonnementet, bindingen og gebyrerne. Her er de tal og regler, der afgør regningen i 2026.
- Elpriser til erhverv oplyses næsten altid ekskl. moms, mens priser til private oplyses inkl. moms. Det alene får erhvervsprisen til at se 25 procent lavere ud.
- Elafgiften er midlertidigt sat ned til 0,8 øre/kWh fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2027 (Skattestyrelsen, 2026).
- Momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh (Skattestyrelsen, 2026).
- Energinets tarif for forbrug er 11,5 øre/kWh i 2026 mod 13,5 øre/kWh i 2025, et fald på cirka 15 procent (Energinet, 2025).
- En erhvervsaftale er ikke omfattet af forbrugeraftaleloven. Der er hverken 14 dages fortrydelsesret eller en grænse på seks måneders binding (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2018).
Hvorfor kan to erhvervstilbud ikke sammenlignes direkte?
To erhvervstilbud kan sjældent sammenlignes direkte, fordi de ikke oplyser det samme. Det ene tilbud viser en kWh-pris uden tillæg, det næste viser en samlet pris med tarif og abonnement lagt ind, og et tredje viser en gennemsnitspris for et forbrug, der ikke ligner dit. Tallene ser sammenlignelige ud, men måler forskellige ting.
Når du henter tilbud på el til erhverv, skal du derfor bede om de samme fire oplysninger fra alle: tillægget per kWh, abonnementet per måned, bindingsperioden og gebyrerne. Uden dem er en elpris for erhverv bare et tal uden en enhed.
Det er også her forskellene reelt ligger. Selve strømmen køber alle leverandører på den samme nordiske elbørs, Nord Pool, hvor day-ahead-prisen fastsættes for hver af døgnets 24 timer dagen i forvejen. Ingen leverandør har en hemmelig indkøbspris, som de andre ikke kan få.
Hvorfor ser elprisen for erhverv lavere ud end for private?
Elprisen for erhverv ser lavere ud, fordi den er opgivet ekskl. moms. Momssatsen i Danmark er 25 procent (Skattestyrelsen, 2026), og momsregistrerede virksomheder får den tilbage. Derfor oplyser branchen erhvervspriser uden moms og privatpriser med moms. Sammenligner du en erhvervspris med din private elregning, sammenligner du to tal, der ikke måler det samme.
Strømmen er altså ikke i sig selv billigere, fordi kunden er en virksomhed. Den store forskel er momsen, og dernæst elafgiften, som momsregistrerede virksomheder kan søge godtgjort. Selve spotprisen og nettariffen er de samme for en butik som for husstanden ved siden af.
Der er én undtagelse værd at kende: netselskabets tarif afhænger af, hvor stort et forbrug målepunktet har, og af hvornår på døgnet strømmen bruges. En virksomhed med stort dagforbrug kan derfor havne i en anden tarifkategori end en husstand. Hvem der opkræver hvad, kan du læse i gennemgangen af nettariffen til dit netselskab.
Hvad koster elafgiften for en virksomhed i 2026?
Elafgiften er 0,8 øre/kWh i 2026 og 2027, sat ned fra 72,7 øre/kWh, og momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh (Skattestyrelsens nyhedsbrev om den midlertidige nedsættelse, 2026). Forskellen at søge om er altså 0,4 øre/kWh, og det er markant mindre, end virksomheder er vant til.
Det har en konsekvens, der er værd at regne på. Da satsen tidligere lå på 72,7 øre/kWh, var godtgørelsen et stort beløb for produktionsvirksomheder. I 2026 og 2027 er selve afgiften så lav, at godtgørelsen fylder meget lidt på regningen. Administrationen ved at søge kan i praksis koste mere, end der er at hente.
Omvendt er der en gruppe, der får en reel gevinst: virksomheder uden fuldt momsfradrag. Finansielle virksomheder, kommuner og lignende har kun delvis fradragsret og har derfor ikke kunnet få elafgiften godtgjort. For dem slår nedsættelsen igennem direkte. Reglerne afhænger af, hvad strømmen bruges til, så tjek din konkrete situation hos Skattestyrelsen. Baggrunden for afgiften er beskrevet i vores gennemgang af elafgiften.
Hvilke elaftaler kan en virksomhed vælge mellem?
En virksomhed kan vælge mellem tre gængse aftaletyper på erhvervsmarkedet: fastpris, spotpris med tillæg og spotpris til indkøbspris. De adskiller sig ikke på strømmen, men på hvem der bærer risikoen for prisudsving, hvad leverandøren tjener på, og hvor længe du er bundet. Tabellen stiller de fem forhold op, der reelt adskiller dem.
| Forhold | Fastpris | Spotpris med tillæg | Spotpris til indkøbspris |
|---|---|---|---|
| Hvad kWh-prisen følger | En aftalt sats i hele perioden | Spotprisen plus et fast tillæg | Spotprisen, uden tillæg |
| Hvornår du kender prisen | Ved underskrift | Time for time, plus tillægget | Time for time |
| Hvad leverandøren tjener på | Forskellen mellem indkøb og fastpris | Tillægget per kWh og abonnementet | Kun abonnementet |
| Typisk binding | Aftaleperioden, ofte 1 til 3 år | Varierer, ofte 6 til 12 måneder | Ingen binding hos os |
| Det du især skal tjekke | Gebyr ved førtidig opsigelse | Om tillægget er intropris og stiger senere | Abonnementets størrelse |
Altid Energi kører den sidste model. Vi lægger 0 kr. oven i den pris, vi selv køber strømmen til, og tjener udelukkende på et fast månedligt abonnement. Der er ingen binding og ingen introtilbud, der stiger bagefter. Hvordan et tillæg ellers virker, er forklaret i artiklen om spottillægget på elprisen, og det aktuelle abonnement står på siden med vores priser.
Sådan regner du virksomhedens egen kWh-pris ud
Den eneste sammenlignelige pris er den, du regner på dit eget forbrug. Et tilbud bygget på et gennemsnitsforbrug siger ikke meget, hvis virksomheden bruger strømmen på andre tidspunkter end gennemsnittet. Gennemgå de syv trin herunder med dine egne tal, så bliver tilbuddene sammenlignelige.
- Hent virksomhedens faktiske forbrug time for time på Eloverblik, der drives af Energinet.
- Find spotprisen i netop de timer, hvor forbruget ligger. En virksomhed med aftenforbrug rammer andre priser end en med dagforbrug.
- Læg leverandørens tillæg til per kWh. Hos os er det tal 0 kr.
- Læg nettariffen fra dit lokale netselskab til. Den er højere i højlastperioden om vinteren.
- Læg Energinets forbrugstarif til. Den er 11,5 øre/kWh i 2026 mod 13,5 øre/kWh i 2025 (Energinets tarifudmelding for 2026, 2025).
- Læg elafgiften på 0,8 øre/kWh til, og træk godtgørelsen ned til 0,4 øre/kWh fra, hvis I er momsregistrerede (Skattestyrelsen, 2026).
- Del abonnementet og Energinets systemabonnement på 187 kr. per forbrugsmålepunkt i 2026 (Energinet, 2025) ud på årets kWh.
Det sidste trin er det, folk oftest springer over, og det er det, der afgør regnestykket for små forbrug. Et abonnement fylder meget per kWh i et kontor med lavt forbrug og næsten intet i en produktionsvirksomhed. Omvendt vejer et tillæg per kWh tungest, når forbruget er stort. Du kan følge elprisen time for time i appen, og har du en regning, du ikke forstår, kan du få tjekket din elregning.
Hvor længe må en erhvervsaftale binde dig?
En erhvervsaftale må binde dig længere end en privataftale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har slået fast, at en aftale mellem to virksomheder ikke er omfattet af forbrugeraftaleloven (Hjemmevirksomheder bindes til langvarige el-aftaler, 2018). Der er derfor hverken 14 dages fortrydelsesret ved telefon- og internetsalg eller den grænse på seks måneders binding, der gælder for forbrugere.
I praksis betyder det, at en erhvervsaftale kan løbe i flere år, og at det kan koste et gebyr at komme ud før tid. Det er den enkeltoplysning, der er dyrest at overse i et tilbud, fordi den låser dig fast, uanset hvordan tillægget udvikler sig bagefter.
Klageadgangen er også en anden. Ankenævnet på Energiområdet behandler klager fra forbrugere, altså når energiydelsen hovedsageligt er købt til privat brug. Nævnet kan i visse tilfælde behandle en klage fra en virksomhed, hvis sagen ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold, men det er undtagelsen. Derfor er bindingsperioden og opsigelsesvilkårene noget, du læser før underskriften, ikke bagefter. Skal du videre, står fremgangsmåden på sådan skifter du elselskab.
Hvad gælder for boligforeninger og ladestandere?
En boligforening køber typisk el til fællesarealer på en erhvervsaftale, mens de enkelte husstande har hver deres private aftale. Foreningen står derfor med de samme spørgsmål som en virksomhed: tillæg, abonnement, binding og gebyrer på det målepunkt, der forsyner trappelys, vaskeri og kælder.
Ladestandere trækker det i en anden retning. Opladning flytter forbrug til bestemte timer, og under tarifmodel 3.0, som Forsyningstilsynet har godkendt efter anmeldelse fra brancheorganisationen Green Power Denmark, er nettariffen dyrest i spidslasttimerne kl. 17-21 i vinterhalvåret oktober til marts (Green Power Denmark, 2025). Lader bilerne i de timer i stedet for om natten, kan tariffen fylde mere end forskellen mellem to leverandørers tillæg. Har foreningen eller virksomheden ladestandere, er timefordelingen af forbruget derfor vigtigere end selve kWh-prisen i tilbuddet. Vi har samlet vilkårene for boligforeninger og for opladning til elbil hver for sig.
Ofte stillede spørgsmål
Herunder er de spørgsmål, vi oftest får, når en virksomhed sidder med to tilbud og skal vælge.
Klar til at slippe for gebyrerne?
Hos Altid Energi får du strømmen til indkøbspris: 0 kr. i spottillæg, ingen binding og ingen skjulte gebyrer. Tilmeldingen tager få minutter, og vi klarer skiftet fra dit gamle selskab.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal jeg bede om for at kunne sammenligne to erhvervstilbud?
Gælder den lavere elafgift i 2026 også min virksomhed?
Kan en virksomhed klage til Ankenævnet på Energiområdet?
Skal virksomheden betale aconto på en elaftale?
Ændrer nettariffen sig i løbet af døgnet for erhverv?
Kilder
- Skattestyrelsen (2026): Lavere elafgift i 2026 og 2027, se de nye satser.
- Energinet (2025): Tarifudmelding for 2026, forbrugstarif og systemabonnement.
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2018): Hjemmevirksomheder bindes til langvarige el-aftaler.
- Ankenævnet på Energiområdet (2026): Vil du klage, betingelser for behandling af klager.
- Eloverblik, drevet af Energinet (2026): Adgang til eget forbrug time for time.
- Green Power Denmark (2025): Tarifmodel 3.0 og de tidsdifferentierede nettariffer.
- Nord Pool (2026): Day-ahead-markedet og timeprisernes fastsættelse.