Grøn strøm til boligforening: sådan vælger I

Grøn strøm til en boligforening købes ikke fysisk anderledes end almindelig strøm. Den samme el løber i det samme kabel. Forskellen er dokumentationen: leverandøren køber og annullerer oprindelsesgarantier svarende til foreningens forbrug. Energistyrelsen beskriver en oprindelsesgaranti som et elektronisk certifikat udstedt for 1 MWh energi produceret på en vedvarende energikilde.

Hvad betyder grøn strøm for en boligforening?

Grøn strøm betyder, at jeres leverandør har købt og annulleret oprindelsesgarantier for lige så mange MWh, som foreningen har forbrugt. Energistyrelsen oplyser, at garantien udstedes for 1 MWh, er gyldig i 18 måneder efter produktionen og kun kan handles i de første 12 måneder. Energinet udsteder garantierne for el i Danmark.

Certifikatet findes, fordi al strøm blandes i nettet. Ingen kan spore de enkelte elektroner frem til jeres elevator, og derfor er oprindelsesgarantien den eneste dokumentation, der reelt kan fremvises. Forbrugerombudsmandens anbefalinger om virksomheders miljømarkedsføring, offentliggjort 4. september 2026 og gældende fra 27. september 2026, skærper netop det krav: generelle miljøudsagn som “grøn” eller “miljøvenlig” anses for vildledende, medmindre virksomheden kan dokumentere dem. For et elprodukt er oprindelsesgarantierne den dokumentation.

Vil I se, hvad strømmen i jeres område faktisk er produceret på, findes tallene i eldeklarationen, som Energinet opgør årligt. Og har bestyrelsen brug for at forstå forskellen på markedsføring og dokumentation, ligger den udfoldet i vores gennemgang af hvad et grønt elselskab reelt dækker over.

Hvem betaler for hvilken strøm i ejendommen?

En etageejendom har næsten altid flere målepunkter, og de hører ikke til den samme aftale. Fællesarealerne står på foreningens CVR-nummer, mens hver lejlighed har sit eget målepunkt på beboerens navn. Når bestyrelsen skifter leverandør, skifter beboerne altså ikke med. Det bliver ofte misforstået, og det er værd at sige tydeligt allerede på generalforsamlingen.

Fordelingen af selve fællesudgiften er en vedtægtssag, ikke en elsag. I en ejerforening følger den normalt fordelingstallet, i en andelsboligforening indgår den i boligafgiften.

Hvad består regningen for fælles-el af?

Regningen for foreningens fælles målepunkt består af fem dele: selve strømmen (spotprisen), leverandørens tillæg og abonnement, netselskabets og Energinets tariffer, elafgiften og til sidst moms. Kun to af de fem dele bestemmer leverandøren selv. Resten er ens, uanset hvem I køber hos.

Elafgiften er nedsat til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027, fremgår det af Skattestyrelsens satser for den midlertidige nedsættelse. Tarifferne opkræves af netselskabet i jeres område og varierer over døgnet, hvilket betyder noget for en ejendom med ventilation og elevator, der kører i dagtimerne. Vi har beskrevet begge poster nærmere under nettarif og transport af el og under spottillæg på elprisen.

Sådan regner bestyrelsen sit eget tal igennem i stedet for at gætte:

1. Hent forbruget for det fælles målepunkt for de seneste 12 måneder på Eloverblik. Det giver antallet af kWh.
2. Gang antallet af kWh med den gennemsnitlige spotpris i jeres prisområde for samme periode. Det er råvaren.
3. Læg leverandørens tillæg pr. kWh til. Er tillægget nul, er posten nul.
4. Læg netselskabets tariffer til pr. kWh. De står specificeret på jeres nuværende regning.
5. Læg elafgiften til med 0,8 øre pr. kWh (Skattestyrelsen, 2026).
6. Læg abonnementet til pr. måned, og gang hele summen med 1,25 for moms.

Kører I regnestykket for to tilbud med præcis de samme kWh, står forskellen tilbage i tre poster: tillægget, abonnementet og gebyrerne. Hos os er der 0 kr. i spottillæg, 0 kr. i betalingsgebyr og 0 kr. i rykkergebyr, fordi vi kun tjener på abonnementet. Det aktuelle beløb står på vores prisside.

Gælder det samme for ejerforening og andelsboligforening?

Ja, når det gælder selve elaftalen. Elforsyningsloven § 6 giver enhver kunde frit valg af elhandelsvirksomhed og elprodukt, og der må ikke opkræves gebyr for at skifte leverandør (Retsinformation, elforsyningsloven). Forskellen mellem foreningstyperne ligger i, hvem der må skrive under, og hvordan udgiften fordeles internt.

• Ejerforening: bestyrelsen tegner foreningen efter vedtægterne. Elregningen for fællesarealer er en fællesudgift og fordeles efter fordelingstal.
• Andelsboligforening: foreningen ejer ejendommen, og fælles-el indgår i boligafgiften. Tjek vedtægterne for, om aftaler over en vis størrelse kræver generalforsamlingens godkendelse.
• Almen boligafdeling: beslutningen ligger typisk i afdelingsmødet og hos administrationen, og udgiften indgår i afdelingens driftsbudget.

Fælles for alle tre er, at det fælles målepunkt registreres på foreningens CVR-nummer og dermed håndteres som en erhvervsaftale, også selvom beboerne er private. Har foreningen både fælles-el og erhvervslejemål at holde styr på, ligger vilkårene beskrevet under el til erhverv, og selve oplægget til foreninger finder I under el til boligforeninger.

Hvad skal bestyrelsen tjekke, før den skriver under?

Fem ting afgør, om en elaftale til en boligforening er så enkel, som den ser ud: tillægget pr. kWh, abonnementet, gebyrerne, bindingsperioden og acontoformen. Et tilbud uden oplyst tillæg er ikke et tilbud uden tillæg, og et introtilbud er kun interessant, hvis I også kender prisen efter introperioden.

Aconto fortjener særlig opmærksomhed. Forbrugerombudsmanden gennemgik i marts 2026 reglerne på området: acontobeløb skal fastsættes ud fra kundens hidtidige forbrug, for meget opkrævet aconto skal tilbageføres mindst én gang i kvartalet, og kunden skal have slutafregning senest fire uger efter et leverandørskifte eller en fraflytning. Samme sted oplyser Forbrugerombudsmanden, at antallet af henvendelser om manglende tilbagebetaling steg fra 5 i 2024 til 41 i 2025. Reglerne og baggrunden er samlet i Forbrugerombudsmandens oversigt om aconto og tilbagebetaling. For en forening er pointen konkret: forudbetalte penge står hos leverandøren, ikke på foreningens egen konto. Vi bruger ikke aconto, og forklaringen ligger på siden om aconto uden ubehagelige overraskelser.

Er I i tvivl om, hvad der egentlig står på foreningens nuværende regning, kan I få den gennemgået via vores regningstjek.

Hvordan skifter boligforeningen elleverandør?

Skiftet sker gennem Energinets DataHub, og foreningen skal ikke selv opsige den gamle aftale. Ifølge Energinets forskrift H1 anmelder den nye elleverandør skiftet til DataHub, og der skal være mindst tre hele arbejdsdage mellem anmeldelsesdatoen og skæringsdatoen. Selve skæringsdatoen aftaler I med den nye leverandør.

1. Find målepunkts-ID for hvert fælles målepunkt på Eloverblik. En ejendom har ofte flere, end bestyrelsen tror.
2. Hent 12 måneders forbrugsdata samme sted, så I kan sammenligne tilbud på jeres egne kWh.
3. Tjek vedtægterne for, om bestyrelsen kan skrive under alene, eller om det kræver generalforsamlingens mandat.
4. Bekræft aftalen med foreningens CVR-nummer og en tegningsberettiget underskrift.
5. Kontrollér den første regning mod tilbuddet, post for post.

Selve fremgangsmåden, inklusive hvad der sker med den gamle aftale, er beskrevet trin for trin under sådan skifter du elselskab. Beboerne skal ikke foretage sig noget; deres egne målepunkter berøres ikke.

Hvad med ladestandere til elbiler på fællesarealet?

Ladestandere på fællesarealet kan hurtigt blive foreningens største enkeltpost på fælles-el, og de trækker et afgiftsspørgsmål med sig. Momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse af elafgiften ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh (Skattestyrelsen, 2026), men om jeres forening er omfattet, afhænger af, om den er momsregistreret, og hvad strømmen bruges til.

Derfor er svaret her et forbehold og ikke et løfte: få foreningens revisor til at afklare afgiftsspørgsmålet, før I budgetterer med en godtgørelse. Selve ladeløsningen og de valg, der følger med, har vi samlet under opladning til elbil. Vil I i mellemtiden holde øje med, hvornår ejendommen bruger mest, kan forbruget følges time for time i appen under min strøm.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Energistyrelsen: Oprindelsesgarantier
• Skattestyrelsen: Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027
• Retsinformation: Elforsyningsloven, § 6 (2023)
• Forbrugerombudsmanden: Energiforsyning, aconto og tilbagebetaling (marts 2026)
• Forbrugerombudsmanden: Virksomheders miljømarkedsføring, anbefalinger (september 2026)
• Energinet: Forskrift H1 om skift af elleverandør og flytning (november 2023)
• Eloverblik: Forbrugs- og målepunktsdata