Dyreste elselskab: hvad gør regningen dyr?

Et elselskab bliver dyrt på tre poster, som selskabet selv fastsætter: tillægget pr. kWh oven i spotprisen, det faste abonnement og de gebyrer der kommer oveni undervejs. Selve strømmen koster det samme, uanset hvem du køber den af, og nettarif, elafgift og moms er ens for alle i samme prisområde. Forskellen mellem en dyr og en billig elregning ligger derfor i selskabets egne linjer.

Hvad gør et elselskab dyrt?

Et elselskab bliver dyrt af tre poster, det selv fastsætter: tillægget oven i spotprisen, størrelsen på det faste abonnement og de gebyrer der lægges oveni. Dertil kommer en fjerde faktor, bindingen, som ikke i sig selv koster noget, men som afgør, om du kan komme væk, når vilkårene ændrer sig. Ingen af delene handler om strømmens kvalitet, for du får den samme strøm fra det samme net.

Forbrugerrådet Tænk offentliggjorde 12. marts 2026 en test af 96 variable elaftaler fra 52 selskaber. I karaktergivningen vejede den samlede pris det første år 45 procent, kundetilfredshed 20 procent, bindingsperiode 10 procent, afregningsform 10 procent, tydelige tillæg i markedsføringen 10 procent og fuldt oplyst tillæg på selve regningen 5 procent. Priserne blev regnet igennem på seks forbrugsprofiler fra 2.000 til 15.000 kWh om året, og 21 af de 96 aftaler dumpede.

De fire faktorer ser sådan ud i praksis:

• Tillægget pr. kWh. Et beløb i øre, som selskabet lægger oven i indkøbsprisen på hver eneste kilowatttime. Det vokser med dit forbrug. Mekanikken er forklaret i artiklen om hvordan spottillægget virker.
• Abonnementet. Et fast beløb pr. måned uanset forbrug. Det er den ærlige måde at tage betaling på, hvis det står alene. Bliver det lagt oven i et tillæg, betaler du to gange for det samme.
• Gebyrerne. Betaling, papirfaktura, oprettelse, rykkere og opsigelse. Hver post er lille. Summen over et år er det ikke.
• Binding og introtilbud. En lav pris de første måneder, der stiger bagefter, koster kun noget, hvis du ikke kan komme væk igen.

Altid Energi lægger 0 kr oven i den pris vi selv køber strømmen til, og tjener kun på abonnementet. Der er ingen binding og intet introtilbud der stiger bagefter. Du kan se, hvordan abonnementsmodellen er skruet sammen, og hvad den koster lige nu på siden med vores priser.

Hvilke gebyrer opkræver elselskaber?

Ud over selve strømmen kan otte poster optræde på en dansk elaftale: abonnement, tillæg pr. kWh, betalingsgebyr, papirfakturagebyr, oprettelsesgebyr, rykkergebyr, opsigelsesgebyr og tillæg for grøn strøm. Nogle står i prisbladet, andre dukker først op på fakturaen. Rykkergebyret er det eneste med et lovbestemt loft, nemlig højst 100 kr. pr. rykker efter renteloven § 9 b.

Hos Altid Energi er betalingsgebyret 0 kr og rykkergebyret 0 kr. Hvad et selskab kalder sine oprindelsesgarantier, er en anden diskussion, og den er samlet i gennemgangen af eldeklaration og grøn strøm.

Hvad er skjulte gebyrer på el?

Skjulte gebyrer er sjældent ulovlige. De står i prisbladet eller i aftalevilkårene, bare ikke i det tal der bliver markedsført. Klassikeren er en aftale med lavt eller intet tillæg, hvor indtjeningen i stedet ligger i abonnement, betalingsgebyr og et fast beløb for grøn strøm.

Det er blandt andet derfor lovgivningen er strammet. Folketinget behandlede i samlingen 2025/26 lovforslag L 53 om styrket forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for elektricitet, som udmønter den politiske aftale af 8. maj 2025. Loven trådte i kraft 1. januar 2026 og indfører blandt andet en karantænemekanisme i Energinets DataHub, så et elselskab kan udelukkes fra funktioner i DataHub, herunder muligheden for at tage nye kunder ind. Telefonsalg af elaftaler er samtidig strammet.

Tre steder er værd at kigge, når du leder efter det du ikke fik at vide:

1. Prisbladet, ikke forsiden. Selskabets prisblad er det dokument der gælder juridisk. Markedsføringstallet er det der sælger.
2. Fakturaens nederste tredjedel. Betalingsgebyr og papirfaktura står typisk under selve forbruget, adskilt fra kWh-linjerne.
3. Vilkårene om prisændring. Hvor lang varsel har selskabet, når abonnement eller tillæg skal sættes op? Er der binding, kan du ikke reagere på ændringen.

Har du en regning liggende, du ikke kan få til at stemme, kan du få den gennemgået i vores regningstjek.

Hvorfor fylder selskabets tillæg mere i 2026?

Selskabets eget tillæg fylder mere i 2026, fordi afgiftsdelen af elregningen er skrumpet til næsten ingenting. Elafgiften er 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2027 (Skattestyrelsen, 2026), svarende til 1 øre pr. kWh med moms, mod cirka 72 øre pr. kWh uden moms i 2025. Når en stor fælles post forsvinder, vejer selskabets egne poster tungere i det du betaler.

Elregningen består af fem dele: strømmen, selskabets tillæg og abonnement, nettariffen til dit netselskab, statens afgifter og 25 procent moms oven på det hele. Strømmen kommer fra samme børs. Nettariffen afhænger af hvor du bor, ikke af hvem du køber strøm hos. Elafgiften og momsen er ens for alle. Tilbage står præcis de poster, elselskabet selv sætter. Vil du se opdelingen linje for linje, ligger den i gennemgangen af elprisens fem dele.

Sådan regner du din egen regning igennem

Du kan isolere selskabets andel af regningen på fem minutter. Du skal bruge dit årsforbrug i kWh, selskabets tillæg pr. kWh, abonnementets månedspris og gebyrerne fra det seneste år. De tal giver tilsammen det, dit elselskab koster dig oven i strømmen.

1. Hent dit årsforbrug i kWh på Eloverblik, som drives af Energinet. Det er de samme måledata, dit elselskab afregner efter.
2. Gang årsforbruget med selskabets tillæg pr. kWh. Husk moms, hvis tillægget er oplyst uden.
3. Gang abonnementets månedspris med 12.
4. Læg gebyrerne sammen: oprettelse, betalingsgebyrer, papirfaktura og eventuelle rykkere.
5. Læg de tre beløb sammen. Det er selskabets andel. Spotpris, nettarif, elafgift og moms ændrer sig ikke, fordi du skifter elhandelsselskab.

Sæt dine egne tal ind, og sammenlign med en anden aftale på samme forbrug. Det er den eneste sammenligning der siger noget. Vil du følge, hvad strømmen faktisk koster time for time, ligger den i Min Strøm.

Hvad siger reglerne om aconto og tilbagebetaling?

Aconto er forudbetaling, ikke selskabets penge. Forbrugerombudsmanden slog i en pressemeddelelse den 20. marts 2026 fast, at acontobeløb skal fastsættes ud fra den enkelte elkundes historiske forbrug, at for meget betalt aconto skal tilbageføres ved hver fakturering og mindst én gang i kvartalet, og at du skal have din slutafregning senest fire uger efter et leverandørskifte eller en fraflytning.

Baggrunden er et stigende antal sager. Forbrugerombudsmanden modtog 5 henvendelser om manglende tilbagebetaling af aconto i 2024 og 41 i 2025, og frem til pressemeddelelsen i marts 2026 var der kommet 25 mere. Ankenævnet på Energiområdet modtog samtidig 556 klagesager i 2025 mod 290 i 2024, hvoraf 452 vedrørte elområdet (årsberetning offentliggjort 23. januar 2026).

Et højt acontobeløb gør ikke elprisen dyrere på papiret, men det binder din likviditet hos selskabet. Vi har beskrevet, hvordan aconto fungerer uden ubehagelige overraskelser, og hvordan du læser en regning fra et elselskab uden aconto.

Koster det noget at skifte elselskab?

Selve skiftet er gratis og håndteres i Energinets DataHub. Du mister ikke strømmen undervejs, og din måler og dit netselskab bliver det samme. Det eneste der kan koste noget, er din nuværende aftale, hvis den har binding eller et gebyr for at træde ud før tid.

Reglerne for at indgå en elaftale er skærpet i 2026. Fra 1. juli 2026 skal en ny elaftale godkendes aktivt af kunden med MitID eller en underskrift efter de nye regler for elhandelsvirksomhedernes forpligtelser, og et mundtligt tilsagn over telefonen er ikke længere nok. Tjek derfor to ting i din nuværende aftale, før du gør noget: bindingsperioden og opsigelsesvarslet. Begge dele står i aftalevilkårene. Fremgangsmåden er beskrevet i guiden til at skifte elselskab, og hvem der opsiger hvad står i artiklen om at opsige en elaftale.

Gælder de samme gebyrer for erhverv?

Ja, men med to forskelle. Erhvervspriser oplyses normalt uden moms, så et tillæg pr. kWh ser mindre ud end det tilsvarende tal til private. Og momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse af elafgiften ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh (Skattestyrelsen, 2026), mens satsen ellers er 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027.

Det betyder, at selskabets egne poster fylder endnu mere i et erhvervstilbud, fordi afgiften kan trækkes ud af regnestykket. Sammenlign derfor tilbud på tillæg, abonnement og gebyrer ved dit faktiske årsforbrug. Vilkårene for el til erhverv er samlet på én side, og der findes også en fremgangsmåde til at sammenligne elpriser for erhverv.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Skattestyrelsen (2026): Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027. Sats 0,8 øre pr. kWh, godtgørelse for momsregistrerede virksomheder ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh.
• Forsyningstilsynet: Elpriser og elprisens sammensætning.
• Forbrugerombudsmanden (20. marts 2026): Mange sager om elselskabers manglende tilbagebetaling af acontobeløb.
• Ankenævnet på Energiområdet (23. januar 2026): Årsberetning for 2025. 556 klagesager i 2025 mod 290 i 2024, heraf 452 på elområdet.
• Forbrugerrådet Tænk (12. marts 2026): Test af 96 variable elaftaler fra 52 elselskaber, hvor 21 aftaler dumpede.
• Folketinget: L 53 (2025/26), lov om ændring af lov om elforsyning, styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for elektricitet, i kraft 1. januar 2026.
• Forbrugerombudsmanden: Rykkergebyrer og rentelovens § 9 b.
• Eloverblik (Energinet): Måledata, årsforbrug og leverandørskifte i DataHub.
• Nord Pool: Prisdannelse på den nordiske elbørs og prisområderne DK1 og DK2.