Elselskab trods RKI: regler for depositum og lukning

Ja, du kan få et elselskab, selvom du står i RKI. Elhandlere har haft leveringspligt siden 1. april 2016. Ifølge Energistyrelsen må de derfor ikke afvise dig, når du beder om et produkt, som de tilbyder i dit område. Til gengæld må elselskabet kræve, at du stiller sikkerhed, typisk et depositum. Sikkerheden må højst svare til fem måneders betaling.

Kort fortalt

En RKI-registrering kan give et krav om depositum, men den kan ikke give et afslag og er ikke nok til at få lukket for strømmen.

• Elhandlere har leveringspligt (Energistyrelsen). En RKI-registrering er derfor ikke en lovlig grund til at afvise dig, når du beder om et produkt, som elhandleren tilbyder i dit område.
• En registrering i RKI kan give elselskabet ret til at kræve sikkerhed. Sikkerheden må højst være fem måneders betaling og må ikke være større end elselskabets reelle risiko i din sag.
• Skylder du penge for strøm til et bestemt elselskab, har netop det selskab ikke pligt til at indgå en ny aftale med dig.
• Elselskabet må ikke lukke for strømmen, bare fordi en regning er ubetalt. Først skal du have to rykkere, derefter et krav om sikkerhed med mindst 15 hverdages frist og til sidst et varsel på mindst tre hverdage.
• Skriver du under med et andet elselskab, før afbrydelsen skal ske, bliver strømmen ikke afbrudt.

Kan du få et elselskab, når du står i RKI?

Ja. En elhandler har leveringspligt og må ikke sige nej til dig, fordi du er registreret i RKI. Det fremgår af Energistyrelsens vejledning om dine rettigheder som elkunde. Leveringspligten gælder de produkter, som elhandleren tilbyder i dit nærområde. Elhandleren skal altså ikke finde på et særligt produkt til dig.

Der er én vigtig undtagelse. Energistyrelsen skriver, at hvis du skylder penge for levering af el til en elhandler, har den elhandler ikke pligt til at indgå en ny aftale med dig. Undtagelsen gælder kun det selskab, du skylder penge. Andre elhandlere har stadig leveringspligt over for dig.

Leveringspligt betyder, at du får en aftale. Det betyder ikke, at du får nøjagtig de samme vilkår som en kunde uden betalingsanmærkninger. Forskellen ligger næsten altid i ét punkt, nemlig kravet om sikkerhed.

Hvad betyder en kreditvurdering hos et elselskab?

En kreditvurdering hos et elselskab er et tjek af, om du kan forventes at betale dine regninger. Nogle elselskaber slår dig op i et kreditregister som RKI, når du melder dig ind. Resultatet må ikke bruges til at afvise dig, men det kan afgøre, om elselskabet kræver sikkerhed, før leveringen starter.

Elselskabet skal have en konkret grund. Ifølge Ankenævnet på Energiområdet kan en elhandler kræve sikkerhed, hvis den har “særlig grund til at forvente, at forbrugeren ikke kan eller vil betale”. Energistyrelsen nævner en registrering i RKI og regninger til elhandleren, der tidligere ikke er betalt til tiden, som eksempler på sådanne grunde.

Bed elselskabet om at oplyse, hvilke oplysninger kravet om sikkerhed bygger på, og få både kravet og begrundelsen på skrift. Er registreringen i RKI forældet eller forkert, har du noget konkret at gøre indsigelse med.

Hvor stort må et depositum hos elselskabet være?

Et depositum hos et elselskab må højst svare til fem måneders betaling. Energistyrelsen skriver, at sikkerheden “under ingen omstændigheder” må være større end det. Ankenævnet på Energiområdet tilføjer, at beløbet heller ikke må overstige elselskabets risiko i den konkrete sag. Fem måneder er altså et loft og ikke en standardsats.

“Betaling” betyder hele elregningen. Den dækker både selve strømmen, nettariffer, elafgift og moms. Vil du vide, hvad de dele fylder hver især, kan du læse, hvad elprisen består af.

Sådan regner du dit eget loft ud

Du kan selv regne ud, om et krav om depositum holder sig inden for loftet på fem måneders betaling. Regnestykket har tre trin:

1. Find dit årlige forbrug i kWh. Det står på din seneste årsopgørelse, eller du kan hente det på Eloverblik.dk, som er det officielle overblik over dine eldata. Ifølge Forbrugerombudsmanden kan du se op til tre års forbrug dér.
2. Del forbruget med 12. Som tænkt eksempel giver 4.000 kWh om året ca. 333 kWh om måneden.
3. Gang det månedlige forbrug med 5. I eksemplet bliver det ca. 1.667 kWh. Loftet for sikkerheden er det, som ca. 1.667 kWh koster med alt inkluderet efter dine egne regninger.

Er du i tvivl om, hvad én måned koster dig, så tag gennemsnittet af de seneste månedsregninger og gang med 5. Ligger kravet over det, eller kan elselskabet ikke forklare, hvorfor risikoen er så stor i din sag, har du grundlag for at gøre indsigelse. Vil du have et par ekstra øjne på dine tal, kan du bruge vores tjek af din elregning.

Må elselskabet lukke for strømmen?

Som udgangspunkt nej. Energistyrelsen skriver, at din elhandler ikke må hæve aftalen eller afbryde elforsyningen til din bolig, heller ikke selvom du ikke har betalt din seneste elregning. Elselskabet må først lukke, når en fast procedure er fulgt til ende, og du alligevel hverken har betalt eller stillet den krævede sikkerhed.

Proceduren kommer fra elleveringsbekendtgørelsen. Ankenævnet på Energiområdet beskriver den sådan:

Lægger du minimumsfristerne sammen, bliver det 10 dage, 15 hverdage (tre uger) og 3 hverdage. Det er mindst 34 dage, og så er fristen i anden rykker ikke engang talt med. Der går altså over en måned fra første rykker, før strømmen lovligt kan afbrydes. Ankenævnet understreger, at en rykker også kan sendes som e-mail og ikke kun som brev. Tjek derfor også din indbakke og dit spamfilter.

Afbrydelser sker i praksis. Forsyningstilsynet opgjorde 23. september 2024, at der var 26.289 forsyningsafbrydelser i 2023, et fald på 4,3 procent fra 27.483 i 2022. 21.865 husholdningskunder fik afbrudt deres elforsyning i 2023. Bliver din strøm afbrudt, skal du ifølge Energistyrelsen selv betale det, som afbrydelsen koster.

Hvordan undgår du, at strømmen bliver lukket?

Du undgår en afbrydelse ved at reagere, før fristerne udløber. Første rykker er det tidspunkt, hvor du har flest muligheder. Den sidste udvej er at skifte selskab. Energistyrelsen skriver, at en planlagt afbrydelse ikke bliver gennemført, hvis du forinden indgår en aftale med en anden elhandler.

1. Læs rykkeren med det samme. Notér datoen og fristen. Du kan kun bruge fristerne, hvis du kender dem.
2. Ring eller skriv til elselskabet. Spørg, om du kan betale over flere rater, og få svaret på skrift.
3. Tjek kravet om sikkerhed. Beløbet må højst svare til fem måneders samlede elregninger og må ikke være større end elselskabets risiko i din sag.
4. Skift elselskab, hvis det er nødvendigt. Det nye selskab har leveringspligt, men må også kræve sikkerhed. Din gæld til det gamle selskab forsvinder ikke ved et skifte. Selve skiftet er beskrevet i vores guide til, hvordan du skifter elselskab.
5. Klag, hvis reglerne ikke er fulgt. Ankenævnet på Energiområdet behandler klager over elselskaber. Frister og gebyr står i vores artikel om at klage over et elselskab.

Er depositum det samme som aconto?

Nej. Et depositum er sikkerhed for regninger, du måske ikke betaler i fremtiden. Aconto er forudbetaling for strøm, du forventes at bruge. De to dele har hver deres regler. Fælles for dem er, at det er penge, der står hos elselskabet, før du har brugt strømmen.

For aconto skriver Forbrugerombudsmanden i sin vejledning fra marts 2026, at beløbet skal fastsættes ud fra dit historiske forbrug, og at for meget betalt aconto skal tilbageføres mindst én gang i hvert kvartal. Skifter du selskab eller flytter, skal slutopgørelsen komme senest fire uger efter. Kræver et elselskab både depositum og aconto, er det rimeligt at spørge, hvorfor begge dele er nødvendige. Reglerne for aconto gennemgår vi i artiklen om aconto uden ubehagelige overraskelser. Vil du helt uden om forudbetaling, kan du læse om elselskab uden aconto.

Hvad skal du tjekke i vilkårene, når økonomien er stram?

Når økonomien er stram, er det gebyrer og binding, der kan gøre en lille restance stor. Et rykkergebyr kommer oven i en regning, du i forvejen har svært ved at betale. Tjek derfor de fem punkter nedenfor, før du skriver under. Alle fem står i elselskabets forretningsbetingelser eller prisoversigt.

• Sikkerhed: Kræver selskabet depositum, hvor meget, og hvornår får du det tilbage?
• Rykkergebyr og betalingsgebyr: Hvad koster det at betale, og hvad koster det at betale for sent?
• Binding: Kan du skifte væk igen, hvis du får et bedre tilbud eller skal have styr på økonomien? Læs mere om elselskab uden binding.
• Betalingsform: Betaler du bagud for det, du har brugt, eller forud via aconto?
• Tillæg på strømmen: Lægger selskabet et spottillæg oven i indkøbsprisen, og hvor stort er det?

Hos Altid Energi er tre af punkterne en fast del af modellen: 0 kr i rykkergebyr, 0 kr i betalingsgebyr og ingen binding. Vi lægger 0 kr oven i den pris, vi selv køber strømmen til, og tjener kun på et fast abonnement. Selve elprisen følger markedet og varierer time for time. Det aktuelle abonnement står på vores side med priser, og vilkårene står i vores forretningsbetingelser. Hvad regnestykket ender med for dig, afhænger af dit forbrug, og af hvad du betaler i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Kan et elselskab afvise mig, fordi jeg er registreret i RKI?

Nej. Elhandlere har haft leveringspligt siden 1. april 2016 ifølge Energistyrelsen, og en RKI-registrering er ikke en grund til at afvise dig. Elselskabet må dog kræve sikkerhed på højst fem måneders betaling. Kun et selskab, du allerede skylder penge for strøm, kan sige nej til en ny aftale.

Kan jeg skifte elselskab, hvis jeg skylder penge til det nuværende?

Ja. Andre elhandlere har leveringspligt over for dig, men de må kræve sikkerhed på højst fem måneders betaling. Gælden til det gamle selskab består og skal stadig betales. Skifter du, før en varslet afbrydelse skal ske, bliver afbrydelsen ikke gennemført ifølge Energistyrelsen.

Hvor mange rykkere skal jeg have, før elselskabet må lukke?

Mindst to rykkere med mindst 10 dages mellemrum. Derefter skal elselskabet kræve sikkerhed med mindst 15 hverdages frist. Til sidst skal det varsle ophævelsen mindst tre hverdage før. Samlet går der over en måned fra første rykker, før strømmen lovligt kan afbrydes (Ankenævnet på Energiområdet).

Kan jeg klage over et krav om depositum?

Ja. Mener du, at kravet er større end fem måneders betaling, større end elselskabets reelle risiko eller helt uden grund, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet. Gør først indsigelse direkte over for elselskabet, bed om begrundelsen på skrift, og gem al korrespondance.

Gælder reglerne også for virksomheder?

Ikke nødvendigvis. Energistyrelsen og Ankenævnet på Energiområdet beskriver leveringspligt, loftet over sikkerhed og lukkeproceduren som regler for private elkunder. For virksomheder afhænger krav om sikkerhed og afbrydelse i højere grad af den aftale, der er indgået. Se også vores side om el til erhverv.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Energistyrelsen: Dine rettigheder som elkunde (leveringspligt, sikkerhed og afbrydelse), set september 2026. ens.dk
• Ankenævnet på Energiområdet: Lukkeprocedure når forbrugeren er i restance, set september 2026. energianke.dk
• Forsyningstilsynet: Fald i antallet af forsyningsafbrydelser efter energikrisen, 23. september 2024. forsyningstilsynet.dk
• Forbrugerombudsmanden: Energiforsyning – aconto og tilbagebetaling, 9. marts 2026. forbrugerombudsmanden.dk
• Eloverblik: Officielt overblik over dit elforbrug, 2026. eloverblik.dk