Klage over elselskab: sådan klager du rigtigt

Du klager over dit elselskab i to trin. Først skriftligt til selskabet selv, helst på mail, så du har dokumentation for dato og indhold. Svarer selskabet ikke inden 30 dage, eller bliver klagen afvist, kan du indbringe sagen for Ankenævnet på Energiområdet, hvor gebyret er 160 kr. (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

Kort fortalt

Klagen starter altid hos selskabet selv, og først efter 30 dage uden svar kan den gå videre til ankenævnet. Det er de frister og regler, sagerne typisk afgøres på:

• Klag altid skriftligt til dit elselskab først. Ankenævnet på Energiområdet behandler ikke sager, hvor det ikke er sket (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).
• Har selskabet ikke svaret inden 30 dage, kan sagen indbringes for nævnet. Gebyret på 160 kr. betales tilbage, hvis du får medhold, hvis sagen forliges til din fordel, hvis klagen falder uden for nævnets kompetence, eller hvis nævnet afviser den (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).
• For meget betalt aconto skal føres tilbage til din betalingskonto ved hver fakturering og mindst én gang i kvartalet (elleveringsbekendtgørelsens § 14, gengivet af Forbrugerombudsmanden, marts 2026).
• Slutafregningen skal komme senest fire uger efter et leverandørskifte eller en fraflytning (Forbrugerombudsmanden, marts 2026).
• Væsentlige ændringer til ugunst for dig skal varsles mindst tre måneder i forvejen over for husholdningskunder, og du kan opsige aftalen (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).
• Et krav om efterbetaling forælder som udgangspunkt efter tre år (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

Hvem skal du klage til?

Klag til det selskab, der har lavet fejlen. Din elleverandør står for pris, abonnement, gebyrer og fakturaen, mens netselskabet står for måleren, nettariffen og afbrud i forsyningen. Først når selskabet har svaret skriftligt, eller har ladet 30 dage gå uden svar, kan sagen gå videre til et nævn (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

Er du kunde som virksomhed, ligger klagevejen uden for ankenævnet, der kun behandler forbrugerklager. Derfor betyder vilkårene i elaftalen til erhverv mere for en virksomhed end for en husstand.

Hvad gør du, før du klager?

Saml dokumentationen, før du skriver: timeforbruget fra Eloverblik, elaftalen med forretningsbetingelser og den regning, du er uenig i. Dine egne måledata ligger i Eloverblik, der drives af Energinet og viser forbruget pr. målepunkt uafhængigt af elselskabets faktura. Med tallene foran dig kan du se, om uenigheden handler om forbruget, prisen eller et gebyr.

1. Hent forbruget time for time i Eloverblik og dine egne eldata, og sammenlign med perioden på regningen.
2. Find elaftalen og forretningsbetingelserne frem, så du ved præcis hvilke vilkår du har sagt ja til.
3. Skriv hvad du mener er forkert, hvilken periode det gælder, og hvad du vil have (for eksempel en korrigeret faktura eller en tilbagebetaling).
4. Send klagen på mail, så afsendelsesdatoen kan dokumenteres, og bed udtrykkeligt om skriftligt svar.
5. Noter datoen. Den er startskuddet for de 30 dage, der afgør hvornår sagen kan gå videre (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

Er du i tvivl om, hvad posterne på regningen dækker, kan du få din elregning tjekket igennem, før du bruger tid på en klage.

Hvad kan du klage over på elregningen?

De fleste sager om elregninger handler om fire ting: aconto der ikke passer med forbruget, efterregninger for gamle perioder, gebyrer du ikke kendte til, og mistanke om målerfejl. Alle fire kan indbringes for Ankenævnet på Energiområdet, når du først har klaget skriftligt til selskabet (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

• Aconto. Acontobeløbet skal være rimeligt, afspejle det forventede forbrug og fastsættes ud fra data om dit eget historiske forbrug, mens prisen skal afspejle det forventede prisniveau i perioden (elleveringsbekendtgørelsens § 14, gengivet af Forbrugerombudsmanden, marts 2026). For meget betalt aconto skal føres tilbage ved hver fakturering og mindst kvartalsvis. Sådan fungerer aconto i praksis.
• Efterregning. Et selskab kan godt opkræve for forbrug i tidligere år, men kravet forælder som udgangspunkt efter tre år (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).
• Rykkergebyr. Har du klaget over fakturaen eller over den første rykker, har selskabet ikke rimelig grund til at sende flere rykkere og dermed heller ikke ret til at kræve flere rykkergebyrer på den omtvistede regning (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).
• Målerfejl. Du kan bede netselskabet om at få måleren undersøgt, men undersøgelsen er ofte betinget af, at du betaler et gebyr, hvis der ikke findes fejl på måleren (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

Hvordan klager du til Ankenævnet på Energiområdet?

Du klager online, på mail eller med brev, og gebyret er 160 kr. Ankenævnet på Energiområdet er et godkendt privat ankenævn, der behandler civilretlige klager fra forbrugere mod energiselskaber om køb og levering af el, gas og fjernvarme. Gebyret betales tilbage, hvis du får medhold, hvis sagen forliges til din fordel, hvis klagen falder uden for nævnets kompetence, eller hvis nævnet afviser den (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

Nævnet behandler derimod ikke alt. Uden for kompetencen falder blandt andet:

• Klager over dårlig kundeservice eller et selskabs optræden.
• Klager over markedsføring, for eksempel opkald uden samtykke, som i stedet hører hjemme hos Forbrugerombudsmanden.
• Klager fra erhvervsdrivende.
• Klager over selskaber, der er gået konkurs.
• Sager, hvor du ikke først har klaget skriftligt til selskabet.

Hvor lang tid tager en klage?

Regn med tre til seks måneder fra den dag, du sender den første mail. Ankenævnet på Energiområdet opgør pr. 1. juni 2026 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 67 dage for sager, der afsluttes i sekretariatet, og 159 dage for sager, som nævnet selv afgør (Ankenævnet på Energiområdet, 2026). Lagt sammen med selskabets svarfrist ser tidslinjen sådan ud:

• Dag 0: du sender den skriftlige klage til elselskabet.
• Dag 30: svarfristen udløber, og sagen kan indbringes for nævnet.
• Dag 97: gennemsnitligt slutpunkt, hvis sekretariatet afslutter sagen (30 plus 67 dage).
• Dag 189: gennemsnitligt slutpunkt, hvis nævnet skal træffe afgørelse (30 plus 159 dage).

Udfaldet er ikke givet på forhånd. Af de sager, der blev afsluttet frem til 1. juni 2026, endte 13,09 procent med medhold ved nævnet, 17,63 procent med forlig og 18,44 procent uden medhold, mens 35,87 procent blev afsluttet i sekretariatet og resten afvist eller trukket tilbage af forbrugeren (Ankenævnet på Energiområdet, 2026).

Hvilke rettigheder har du som elkunde?

Som privat elkunde har du 14 dages fortrydelsesret på en ny aftale, ret til frit at vælge leverandør, mindst tre måneders varsel ved væsentlige ændringer til ugunst og slutafregning senest fire uger efter et skifte eller en fraflytning (Energistyrelsen, 2026; Ankenævnet på Energiområdet, 2026; Forbrugerombudsmanden, marts 2026). Rettighederne udspringer af elforsyningsloven og elleveringsbekendtgørelsen, og Energistyrelsen samler dem for forbrugere.

Kræver selskabet sikkerhedsstillelse, gælder der også grænser: beløbet må ikke være større end fem måneders betaling, og skylder du ikke for el, skal kravet varsles mindst to måneder i forvejen – skylder du, er varslet 15 dage. Sikkerheden skal frigives, når du har betalt rettidigt i et år, eller når aftaleforholdet ophører (Energistyrelsen, 2026). Vil du opsige en aftale på grund af en varslet ændring, er reglerne beskrevet i vores gennemgang af binding, varsel og gebyrer.

Hvad hvis prisen er problemet og ikke regningen?

Er prisen problemet, hjælper en klage sjældent: et ankenævn tager stilling til, om selskabet har overholdt aftalen og reglerne, ikke om aftalen er en god handel. Så ligger svaret i aftalens tre variable poster – tillægget oven i spotprisen, abonnementet og gebyrerne – og i at skifte, hvis de ikke holder.

Tillægget er den post, de færreste kender. Det er et beløb pr. kWh, som mange leverandører lægger oven i den pris, de selv køber strømmen til, og det fremgår sjældent tydeligt af regningen. Mekanikken er forklaret i artiklen om spottillæg på elprisen. Hos Altid Energi er modellen, at der ikke lægges tillæg oven i indkøbsprisen, at der hverken opkræves betalings- eller rykkergebyr, og at indtjeningen kommer fra et fast abonnement, mens selve elprisen følger markedet. Det aktuelle abonnementsbeløb står på siden om vores priser, og vil du videre, forklarer vi trinnene i sådan skifter du elselskab.

Hvad gør du, hvis dit elselskab går konkurs?

Går dit elselskab konkurs, flytter klagevejen. Ankenævnet på Energiområdet behandler ikke klager over et energiselskab, der er gået konkurs (Ankenævnet på Energiområdet, 2026). Et krav på for meget betalt aconto skal i stedet anmeldes i konkursboet hos kurator, og strømmen fortsætter, fordi reglerne om leveringspligt sikrer, at du ikke står uden leverandør. Forløbet er beskrevet i elselskab konkurs, leveringspligt og tvangsflytning.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Ankenævnet på Energiområdet: “Sådan klager du” og ofte stillede spørgsmål om elforsyning (energianke.dk, 2026)
• Ankenævnet på Energiområdet: statistik over sagsbehandlingstid og udfald pr. 1. juni 2026 (energianke.dk, 2026)
• Energistyrelsen: “Dine rettigheder som elkunde” (ens.dk, 2026)
• Forbrugerombudsmanden: “Energiforsyning – aconto og tilbagebetaling”, opdateret 9. marts 2026
• Elforsyningsloven, herunder § 89 om klage til Energiklagenævnet (Retsinformation)
• Eloverblik, drevet af Energinet: forbrugsdata pr. målepunkt (eloverblik.dk, 2026)