Fra 1. januar 2026 kan en generalforsamling som udgangspunkt ikke længere sige nej til en ladestander i boligforeningen. Ejere, andelshavere og lejere med adgang til parkering har fået en lovfæstet ret til et ladepunkt. Beboeren betaler selv for etablering, drift og fjernelse og skal give besked mindst tre måneder før. Foreningen skal derfor ikke tage stilling til, om der kommer ladestandere. Den skal beslutte, hvordan strømmen måles og afregnes.
Kort fortalt
- Laderetten gælder fra 1. januar 2026 i ejerforeninger, andelsboligforeninger, private lejeboliger og almene boliger (lovforslag L 39, folketingsåret 2025-26, Retsinformation).
- Beboeren betaler alt: installation, nødvendig udbygning af ejendommens elinstallation, drift og reetablering. Arbejdet skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
- På fælles parkering bestemmer foreningen eller udlejeren placeringen, og ladepunktet skal kunne bruges af andre beboere på lige vilkår.
- Den tidligere statslige pulje til ladestandere i ejer- og andelsboligforeninger er lukket, og vi har ikke fundet en ny generel ordning i september 2026. Regn derfor ikke et tilskud ind i budgettet.
- Elafgiften er 0,8 øre pr. kWh uden moms i 2026 og 2027 (Skattestyrelsen, 2026). Prisen på ladestrømmen afgøres derfor mest af spotpris, tillæg, tariffer og abonnement.
Hvorfor er ladestandere blevet et emne i alle foreninger?
Ladestandere er blevet et emne i de fleste foreninger, fordi næsten hver femte personbil i Danmark nu er en elbil. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af elbiler (februar 2026) var der 556.400 elbiler ved udgangen af januar 2026, svarende til 19,1 pct. af alle personbiler. Det var 55,7 pct. flere end året før. Mange af bilerne hører til beboere i etageejendomme uden egen indkørsel, hvor en forening eller en udlejer råder over parkeringsarealerne.
Laderetten skal fjerne netop den barriere. Den gennemfører dele af EU-direktiv 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne. Før 2026 kunne en beboer i en andels- eller ejerforening vente i årevis på et flertal på generalforsamlingen. Nu er udgangspunktet vendt om: beboeren har retten, og foreningen skal have en konkret grund til at sige nej.
Hvad siger laderetten fra 1. januar 2026?
Laderetten betyder, at en beboer med adgang til parkering kan få etableret et ladepunkt uden forudgående godkendelse fra generalforsamlingen eller udlejeren. Reglerne kommer fra lovforslag L 39 på Retsinformation, som Folketinget vedtog i december 2025, og som ændrede fire boliglove med virkning fra 1. januar 2026. Retten følger nogle faste betingelser:
- Du skal give skriftlig besked mindst tre måneder, før arbejdet går i gang.
- En autoriseret elinstallatør skal stå for både etablering og senere fjernelse.
- Du betaler alle udgifter til etablering, vedligeholdelse, brug og reetablering. Det gælder også nødvendige ændringer i ejendommens elinstallation.
- Du hæfter for skader, og foreningen kan kræve sikkerhed for, at arealet kan reetableres.
Foreningen kan kun afvise i bestemte tilfælde. Det gælder, hvis ejendommen er fredet eller bevaringsværdig, hvis arkitektoniske eller bygningstekniske forhold taler imod, eller hvis servitutter eller offentlige regler forhindrer det. På fælles parkering kan foreningen også sige nej, når der allerede er etableret eller planlagt ét ladepunkt for hver 10 parkeringspladser.
Der gælder forskellige regler for eksklusiv og fælles parkering. Har du en eksklusiv p-plads, sætter du ladepunktet på den. Deler beboerne pladserne, bestemmer foreningen placeringen, og pladsen ved laderen bliver ikke din. Andre beboere skal kunne bruge ladepunktet på lige vilkår, så det må ikke være låst til din egen betalingsløsning.
Ejerforening, andelsboligforening eller lejlighed: hvad er forskellen?
Hovedreglen er den samme i alle fire boligformer, fordi L 39 ændrede alle fire love på én gang: beboeren har retten og betaler for den. Forskellen ligger i, hvem du skal give besked, og hvem der har ansvaret for fællesarealerne.
| Boligform | Lov der blev ændret | Hvem du giver besked mindst 3 måneder før | Hvem placerer ladepunktet på fælles parkering |
|---|---|---|---|
| Ejerlejlighed | Lov om ejerlejligheder | Ejerforeningens bestyrelse | Ejerforeningen |
| Andelsbolig | Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber | Andelsboligforeningens bestyrelse | Andelsboligforeningen |
| Privat lejebolig | Lov om leje | Udlejer | Udlejer |
| Almen lejebolig | Lov om leje af almene boliger | Boligorganisationen | Boligorganisationen |
Ladestander til lejlighed: gælder retten også for lejere?
Ja. Lejere i både private og almene lejeboliger har fået samme ret som ejere og andelshavere, hvis de har adgang til parkering ved ejendommen. Det fremgår af L 39, som ændrede både lov om leje og lov om leje af almene boliger fra 1. januar 2026. Som lejer giver du besked til udlejeren eller boligorganisationen. Du betaler selv for installationen og skal regne med at få ladepunktet fjernet igen for egen regning, når du flytter, medmindre du aftaler noget andet med udlejeren.
Hvordan kommer strømmen fra måleren til bilen?
Laderen kan forsynes på tre måder: fra beboerens egen måler, fra foreningens fællesinstallation med måling pr. bruger eller fra et eget målepunkt. Loven afgør, hvem der betaler for selve installationen, men ikke hvilken måler ladestanderen skal sidde på. Det valg bestemmer, hvis elaftale ladestrømmen købes på, og hvordan forbruget havner hos den rigtige beboer. Tabellen er vores egen gennemgang af de tre løsninger.
| Løsning | Hvem har elaftalen | Sådan fordeles forbruget | Det skal I være opmærksomme på |
|---|---|---|---|
| Tilsluttet beboerens egen måler | Beboeren | Ladestrømmen lander direkte på beboerens egen elregning | Passer kun til en eksklusiv p-plads tæt på boligen. Kræver kabel fra lejlighedens installation til p-pladsen, hvilket sjældent er praktisk i en etageejendom |
| Tilsluttet fællesinstallationen med måling i ladeboksen eller en bimåler | Foreningen | Foreningen opkræver beboeren efter det målte forbrug | Foreningen skal fastsætte en afregningspris, der er ens for alle brugere, og administrere opkrævningen. Prisen bør følge det, foreningen faktisk betaler pr. kWh |
| Eget målepunkt til ladeanlægget | Den, der står på målepunktet (foreningen eller beboeren) | Ladestrømmen får sin egen elregning | Kræver en ny tilslutning hos netselskabet og giver et ekstra abonnement at betale |
På fælles parkering er måling i ladeboksen eller på en bimåler ofte den mest praktiske løsning, fordi flere ladere kan dele én installation, og fordi alle beboere kan bruge laderne på samme vilkår. Det forudsætter en ladeboks, der kan måle og registrere forbruget pr. bruger. Hvad du skal kigge efter, kan du læse i vores guide til kW, OCPP og måler i ladeboksen. Foreningen kan samtidig følge fællesmålerens forbrug time for time på Eloverblik, som Energinet driver. Så kan I sammenholde laderens målinger med det, I bliver faktureret for.
Hvad afgør prisen på strømmen til ladestanderen?
Prisen pr. kWh består af spotprisen, elselskabets eventuelle tillæg, nettariffen, Energinets tariffer, elafgift og moms. Elafgiften er sat ned til 0,8 øre pr. kWh uden moms fra 1. januar 2026 til 31. december 2027, oplyser Skattestyrelsen om den nedsatte elafgift (2026). Oven i det hele kommer 25 pct. moms. Resten bestemmes af markedet og af elaftalen. Gennemgangen af elprisens fem dele viser, hvem der opkræver hvad.
Det er lettere at se, hvilke poster der betyder noget, hvis man regner med årets forbrug. Skift tallene i eksemplet ud med jeres egne.
| Post | Eksempel | Hvad det betyder |
|---|---|---|
| Kørte km om året | 15.000 km (antagelse) | Brug bilens egen kilometertæller |
| Forbrug inklusive ladetab | 0,18 kWh pr. km (antagelse) | Se bilens forbrug i appen eller på instrumentbrættet |
| Strøm til bilen om året | 15.000 x 0,18 = 2.700 kWh | Mængden, som alle kWh-baserede poster ganges med |
| Elafgift 2026 | 0,8 øre pr. kWh uden moms (Skattestyrelsen, 2026) | Fylder meget lidt i 2026 og 2027 |
| Elselskabets tillæg pr. kWh | Ganges med alle 2.700 kWh | Jo mere der lades, jo mere betyder tillægget |
| Elselskabets abonnement | Betales 12 gange om året | Er det samme, uanset hvor meget der lades |
Et spottillæg vokser altså med hver kWh, der løber gennem laderen. Et abonnement gør ikke. Det gælder både for en beboer med egen aftale og for en forening, hvor flere biler lader på fællesmåleren. Elafgiften er så lav i 2026 og 2027, at der kun er meget lidt at hente ved refusion af elafgift ved hjemmeladning, så længe den nedsatte sats gælder.
Kan man få tilskud til ladestander i boligforeningen?
Regn ikke med et tilskud. Den tidligere statslige pulje til ladestandere i ejer- og andelsboligforeninger er lukket, og vi har ikke fundet en ny generel ordning, der er åben for ansøgning i september 2026. Laderetten bygger desuden på, at det er beboeren, der betaler (L 39, 2025-26). Spørg kommunen og Energistyrelsen, om der er kommet nye ordninger, før I regner et tilskud ind i budgettet. Skal der udbetales penge, så få tilsagnet på skrift, før I underskriver kontrakten med installatøren.
Hvad bør bestyrelsen gøre, før de første anmodninger kommer?
Bestyrelsen bør have en fast ramme for placering, måling, afregning og sikkerhedsstillelse klar, før den første anmodning kommer. Beboeren må nemlig gå i gang tre måneder efter sin besked (L 39), og en fast ramme sikrer, at alle beboere bliver behandlet ens:
- Opgør antallet af parkeringspladser, og hvilke af dem der er eksklusive eller fælles. Grænsen på ét ladepunkt pr. 10 fælles pladser tager udgangspunkt i det tal.
- Få en autoriseret elinstallatør til at vurdere, hvor meget kapacitet ejendommens installation har til ladere, før I udpeger placeringer.
- Beslut, hvilken af de tre målerløsninger foreningen vil bruge, så alle ladere bliver målt og afregnet på samme måde.
- Fastsæt krav til sikkerhedsstillelse, dokumentation for autoriseret installation og reetablering ved fraflytning eller salg.
- Kig på elaftalen på fællesmåleren, hvis laderne kobles på den. Den bliver vigtigere, når fællesforbruget vokser.
Hvilken elaftale skal ligge på foreningens fællesmåler?
Kobles laderne på fællesmåleren, bør foreningen vælge en elaftale, hvor prisen pr. kWh ligger så tæt på indkøbsprisen som muligt, fordi hver kWh, bilerne lader, købes på den aftale. Tjek derfor, hvordan aftalen tjener penge: med et tillæg pr. kWh, med et abonnement eller med begge dele. Tjek også binding og gebyrer. Et tillæg pr. kWh vokser med hver bil, der lader på fællesmåleren. Et fast abonnement gør ikke.
Hos Altid Energi, dit gebyrfri elselskab, lægger vi 0 kr oven i den pris, vi selv køber strømmen til. Vi tjener kun på et fast abonnement, mens selve elprisen følger markedet og ændrer sig time for time. Der er ingen binding, og der er 0 kr i betalingsgebyr og rykkergebyr. Fra 2026 gælder det også for strøm til boligforeninger og el til erhverv. Det aktuelle abonnement står på siden med vores prismodel. Vil I se, hvad foreningen betaler i dag, kan I få jeres elregning tjekket, og hvis I vil skifte, viser vi hvordan man skifter elselskab. Har I også fællesarealer, kan I læse mere om elaftalen til boligforeningens fællesarealer og om opladning af elbil generelt.
Klar til at slippe for gebyrerne?
Hos Altid Energi får du strømmen til indkøbspris: 0 kr. i spottillæg, ingen binding og ingen skjulte gebyrer. Tilmeldingen tager få minutter, og vi klarer skiftet fra dit gamle selskab.
Ofte stillede spørgsmål
Kan bestyrelsen sige nej til min ladestander?
Hvem betaler strømmen til en ladestander på fælles parkering?
Skal ladestanderen fjernes, når jeg sælger eller flytter?
Kan man få refusion af elafgift for opladning i en boligforening?
Gælder laderetten også i en almen bolig?
Kilder
- Retsinformation: Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber (ret til etablering af ladepunkt til elektrisk køretøj), L 39, folketingsåret 2025-26.
- Skattestyrelsen: Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027 (2026).
- Danmarks Statistik: Elbilerne nærmer sig dieselbilerne, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2026.
- Eloverblik, drevet af Energinet: officielt forbrugsoverblik (2026).
- Energistyrelsen (2026).
