En elaftale er den aftale, du har med dit elselskab om selve strømmen: hvilken prismodel du betaler efter, hvilket tillæg selskabet lægger oven i prisen, og hvad abonnementet koster. Den dækker kun elhandelsdelen. Transport, elafgift og moms står på samme regning, men bestemmes af andre og er ens, uanset hvilket elselskab du vælger.
Kort fortalt
- En elaftale dækker prismodel, tillæg pr. kWh og abonnement. Nettarif, elafgift og moms ligger uden for aftalen.
- Elafgiften er sat ned til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027. Uden nedsættelsen ville satsen have været 72,7 øre pr. kWh (Skattestyrelsen, 2026). Satsen er den samme, uanset hvilket elselskab du har.
- Der findes grundlæggende to typer elaftaler: variabel pris, der følger markedet, og fastpris i en aftalt periode. Introaftaler og kombinerede aftaler er varianter af de to.
- Det du reelt vælger mellem selskaber, er tillæg, abonnement, gebyrer, binding og betalingsform. Resten af regningen er den samme.
- Forbrugerombudsmanden slog 20. marts 2026 fast, at aconto skal fastsættes ud fra den enkelte kundes historiske forbrug, og at for meget betalt aconto skal tilbageføres ved hver fakturering og mindst én gang i kvartalet.
Hvad dækker en elaftale, og hvad dækker den ikke?
En elaftale dækker kun handel med el: prismodellen, elselskabets tillæg pr. kWh og et fast abonnement. Nettariffen til dit netselskab, elafgiften til staten og momsen ligger uden for aftalen, selvom de opkræves på samme regning. Elafgiften er nedsat til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027, hvor den uden nedsættelsen ville have været 72,7 øre pr. kWh (se Skattestyrelsens oversigt over de nye elafgiftssatser).
Skellet er værd at holde fast i, når du sammenligner tilbud. Netselskabet kan du ikke vælge, for det følger din adresse, og dets tarif er den samme for alle husstande i området. Elselskabet kan du vælge og skifte, og det er derfor kun den del af regningen, der overhovedet er til forhandling. Vil du have hele opdelingen, ligger den i vores gennemgang af elprisens fem dele, i artiklen om nettariffen og hvem der opkræver hvad og på siden om elafgiften. Forskellen på aftalen og selve selskabet er beskrevet i artiklen om hvad en elleverandør gør.
Hvilke typer elaftaler findes der?
Elaftaler falder i to hovedtyper. En variabel aftale følger markedsprisen, som fastsættes på day-ahead-auktionen dagen før levering. Nord Pools beskrivelse af day-ahead-markedet oplyser, at auktionen lukker kl. 12.00 CET, hvorefter priserne for det kommende døgn offentliggøres, og at prisopløsningen siden 1. oktober 2025 er 15 minutter i stedet for en time. En fastprisaftale låser prisen pr. kWh i en aftalt periode.
| Aftaletype | Hvad prisen følger | Typisk binding | Det du især skal tjekke |
|---|---|---|---|
| Variabel (spotpris) | Markedsprisen på elbørsen, afregnet time for time eller i 15-minutters intervaller | Oftest ingen | Tillægget pr. kWh og abonnementet, for selve spotprisen er ens for alle selskaber |
| Fastpris | En aftalt pris pr. kWh i en fast periode, typisk 3, 6, 12 eller 24 måneder | Ja, perioden ud | Hvad der sker, når perioden udløber, og hvad det koster at komme ud før tid |
| Introaftale eller kampagnepris | Nedsat tillæg eller nedsat abonnement i en startperiode | Varierer | Efterprisen, altså prisen når introperioden er slut |
| Kombineret aftale | En del af forbruget på fastpris, resten variabelt | Ja, på fastprisdelen | Hvordan fordelingen mellem de to dele beregnes måned for måned |
Ingen af typerne er automatisk billigst. En fastpris koster typisk en risikopræmie, fordi selskabet påtager sig usikkerheden på dine vegne, mens en variabel aftale lægger udsvingene over på dig. Kan du flytte forbrug til de billige timer, betyder udsvingene noget for dig, og så kan du følge prisen time for time under Min Strøm.
Hvad skal du tjekke i en elaftale?
Tjek otte ting: prismodel, tillæg pr. kWh, abonnement, binding, introperiode og efterpris, gebyrer, betalingsform og varslingsregler. Forbrugerrådet Tænks gennemgang af dine rettigheder som elkunde (2026) beskriver, at et elselskab skal varsle dig mindst tre måneder før, det hæver abonnement eller tillæg, eller flytter dig til en dyrere aftale end den, du oprindeligt indgik.
| Tjekpunkt | Hvor du finder det | Hvorfor det flytter noget |
|---|---|---|
| Prismodel | Aftaleresuméet, som du skal have før du siger ja | Afgør om din pris svinger med markedet eller ligger fast |
| Tillæg pr. kWh | Prisbilaget, ofte kaldt spottillæg eller elpristillæg | Ganges med hver eneste kWh, også dem du bruger om natten |
| Abonnement | Prisbilaget, opkræves fast hver måned | Betales, uanset om du bruger strøm eller står med en tom bolig |
| Binding | Aftalevilkårene | Bestemmer om du kan gå, hvis vilkårene ændrer sig |
| Introperiode og efterpris | Det med småt under kampagneteksten | Efterprisen er den, du betaler i langt flest måneder |
| Gebyrer | Gebyroversigt eller prisbilag | Betalings-, faktura- og rykkergebyrer lægger sig oven i alt andet |
| Betalingsform | Betalingsafsnittet i vilkårene | Aconto er forudbetaling, efterbetaling er betaling for faktisk forbrug |
| Varsling af ændringer | Aftalevilkårene | Afgør hvor lang tid i forvejen du får besked om en stigning |
Tillægget er det punkt, flest overser, fordi det står i øre og ser lille ud ved siden af spotprisen. Hvordan det virker i praksis, står i artiklen om spottillæg. Er du usikker på, hvad der egentlig står på din nuværende regning, kan du få den gennemgået via regningstjekket.
Hvordan regner du to elaftaler igennem?
Du behøver kun fire tal for at sammenligne to elaftaler: dit årsforbrug i kWh, tillægget pr. kWh, abonnementet pr. måned og gebyrerne. Spotprisen, nettariffen, elafgiften og momsen bestemmes ikke af elselskabet og kan holdes uden for regnestykket, så længe begge tilbud afregner efter den samme spotpris. Dit eget forbrug henter du gratis på Eloverblik.
- Find dit årsforbrug i kWh på eloverblik.dk, hvor dine egne målerdata ligger.
- Gang forbruget med tillægget pr. kWh i hvert tilbud. Det tal er, hvad tillægget koster dig på et år.
- Gang abonnementet med 12 og læg det til.
- Læg de faste gebyrer til, for eksempel betalings- og fakturagebyr.
- Sammenlign kun de to slutsummer. Alt andet på regningen er identisk.
Regnestykket har en pointe, der gælder uanset hvem du vælger: jo større dit forbrug er, jo tungere vejer tillægget, og jo mindre betyder abonnementet. Danmarks Statistiks analyse af husstandenes elforbrug (Analyse 2025:08, 11. september 2025) fandt, at husstande med elbaseret opvarmning i 2024 havde et medianforbrug 3,2 gange højere end husstande med fjernvarme, og at enfamiliehuse med elbil brugte 1,9 gange så meget som huse med benzin- eller dieselbil. Har du varmepumpe eller elbil med hjemmeladning, er tillægget pr. kWh derfor det tal, du skal kigge hårdest på.
Hos Altid Energi er den første post nul. Vi lægger 0 kr. oven i den pris, vi selv køber strømmen til, og tjener udelukkende på abonnementet. Der er ingen binding, ingen introperiode der stopper, og ingen betalings- eller rykkergebyrer. Hvad abonnementet er lige nu, står på prissiden, og logikken bag er forklaret under abonnementsmodellen.
Hvad siger reglerne om aconto og slutafregning?
Aconto betyder, at du betaler for strøm, før du har brugt den. Forbrugerombudsmanden fastslog 20. marts 2026, at acontobeløbet skal fastsættes på baggrund af data om den enkelte elkundes historiske forbrug, at for meget betalt aconto skal tilbageføres til kundens betalingskonto ved hver fakturering og mindst én gang i hvert kvartal, og at kunden skal modtage en slutafregning senest fire uger efter et skift af elleverandør eller en fraflytning.
Området fylder, fordi antallet af henvendelser er steget kraftigt. I meddelelsen fra 20. marts 2026 oplyser Forbrugerombudsmanden, at man modtog 5 henvendelser om manglende tilbagebetaling af aconto i 2024, 41 i 2025 og 25 alene i begyndelsen af 2026. Den 20. maj 2026 slog Forbrugerombudsmanden desuden fast, at et elselskab kun kan overdrage sine kunder til et andet selskab ved at indgå aftale med hver enkelt kunde, og at kunden skal give særskilt samtykke til både overdragelsen af elaftalen og overdragelsen af betalingsaftalen.
Skal du vurdere din egen aftale, så find ud af, om du betaler forud eller bagud. Forskellen er beskrevet på siden om aconto og i artiklen om elselskab uden aconto.
Hvordan skifter du elaftale, hvis den ikke passer?
Det er gratis at skifte elleverandør, og du har som privatkunde 14 dages fortrydelsesret på en ny aftale (Energistyrelsen om dine rettigheder som elkunde, 2026). Det nye selskab står for selve skiftet i Energinets DataHub, og du skal som udgangspunkt ikke selv opsige den gamle aftale. Har du binding på en fastprisaftale, gælder bindingsperioden dog stadig.
EU’s elmarkedsdirektiv (2019/944, artikel 12) giver dig ret til, at skiftet sker senest tre uger efter din anmodning, og fra 2026 må selve den tekniske del af skiftet højst tage 24 timer og skal kunne gennemføres på enhver hverdag. Direktivet slår også fast, at husholdningskunder og små virksomheder ikke må opkræves gebyrer for at skifte. Fremgangsmåden trin for trin står under sådan skifter du elselskab, hvem der opsiger hvad er beskrevet i artiklen om opsigelse af elaftale, og reglerne ved adresseskift ligger i artiklen om elselskab ved flytning. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, er kriterierne samlet i vores gennemgang af hvordan du vælger elselskab uden at gætte.
Gælder det samme for erhverv og boligforeninger?
Grundstrukturen er den samme: prismodel, tillæg, abonnement og gebyrer. Forskellen er afgiften. Momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse af elafgiften ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh (Skattestyrelsen, 2026), mens den almindelige sats er 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Erhvervsaftaler har desuden oftere binding og individuelle vilkår.
Boligforeninger står typisk med både fællesmålere og fælles ladepunkter, og der er det tillægget pr. kWh, der skalerer med forbruget. Vilkårene for virksomheder er samlet på siden om el til erhverv og for foreninger under boligforeninger. Skal du sammenligne konkrete erhvervstilbud, er metoden beskrevet i artiklen om elpris til erhverv.
Spørgsmål vi ofte får
Hvad er forskellen på en elaftale og et elselskab?
Elselskabet er virksomheden, du er kunde hos. Elaftalen er de konkrete vilkår mellem jer: prismodel, tillæg pr. kWh, abonnement, gebyrer og binding. Samme selskab kan tilbyde flere forskellige elaftaler, og det er aftalens vilkår, ikke selskabets navn, der afgør, hvad du betaler.
Kan jeg have to elaftaler på samme adresse?
Nej. Hvert aftagenummer i Energinets DataHub kan kun have én elleverandør ad gangen. Har du flere målepunkter, for eksempel bolig og et separat ladepunkt eller en erhvervsmåler, kan hvert målepunkt have sin egen aftale og sin egen leverandør.
Hvor hurtigt kan jeg skifte elaftale?
Skiftet skal ske senest tre uger efter din anmodning, og fra 2026 må selve den tekniske del højst tage 24 timer og skal kunne gennemføres på enhver hverdag (EU’s elmarkedsdirektiv 2019/944, artikel 12). Det nye selskab håndterer skiftet i DataHub. Har du binding på en fastprisaftale, træder skiftet først i kraft, når bindingen udløber.
Skal jeg selv opsige min gamle elaftale?
Normalt ikke. Ved et almindeligt leverandørskifte sørger det nye selskab for opsigelsen via DataHub. Ved flytning gælder andre frister, og der skal du selv melde flytningen. Dit gamle selskab skal sende dig en slutafregning senest fire uger efter, at du har skiftet elleverandør eller er flyttet fra adressen (Forbrugerombudsmanden, 2026).
Er en fastprisaftale mere sikker end en variabel elaftale?
Den er mere forudsigelig, ikke nødvendigvis billigere. Med fastpris kender du prisen pr. kWh i hele perioden, men du betaler for, at selskabet bærer risikoen, og du er bundet perioden ud. Med variabel pris følger du markedet og kan flytte forbrug til de billige timer.
Klar til at slippe for gebyrerne?
Hos Altid Energi får du strømmen til indkøbspris: 0 kr. i spottillæg, ingen binding og ingen skjulte gebyrer. Tilmeldingen tager få minutter, og vi klarer skiftet fra dit gamle selskab.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en elaftale og et elselskab?
Kan jeg have to elaftaler på samme adresse?
Hvor hurtigt kan jeg skifte elaftale?
Skal jeg selv opsige min gamle elaftale?
Er en fastprisaftale mere sikker end en variabel elaftale?
Kilder
- Skattestyrelsen: Midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027 (2026)
- Forbrugerombudsmanden: Mange sager om elselskabers manglende tilbagebetaling af aconto-beløb, 20. marts 2026
- Forbrugerombudsmanden: Elselskaber kan ikke frit overdrage elkunder, 20. maj 2026
- Energistyrelsen: Dine rettigheder som elkunde (2026)
- Forbrugerrådet Tænk: Her er dine rettigheder som kunde i et elselskab (2026)
- Danmarks Statistik: Analyse 2025:08, Husstandenes elforbrug, 11. september 2025
- Nord Pool: Day-ahead market (2025)
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944, artikel 12 (2019)
- Eloverblik: adgang til egne målerdata (2026)
