Elaftale til virksomhed: vilkår og skifte af elselskab

En elaftale til en virksomhed er kontrakten mellem virksomheden og den elleverandør, der køber strømmen ind på markedet og sender regningen. Din virksomhed vælger frit leverandør, uanset hvor i landet I ligger, og et skifte ændrer kun fakturaen: netselskab, ledninger og måler er de samme. Til gengæld er erhvervskunder ikke omfattet af forbrugerbeskyttelsen, så det er aftalens egne vilkår, der afgør sagen.

Hvad dækker en elaftale til erhverv?

En elaftale til erhverv dækker selve leveringen af strøm: leverandøren køber el ind, afregner virksomhedens forbrug time for time og opkræver desuden en række poster, den ikke selv fastsætter. Netselskabet, der ejer kablerne frem til måleren, følger adressen og kan ikke vælges.

Derfor står der to slags priser på en erhvervsregning. Leverandørens egne poster er strømprisen, tillægget, abonnementet og gebyrerne. De poster, leverandøren blot videresender, er nettarif, systemtarif, elafgift og moms. Kun den første gruppe kan forhandles, og det er hele grunden til, at to tilbud kan se vidt forskellige ud og alligevel ende samme sted. Rollefordelingen mellem elleverandør og netselskab er den første ting, der skal på plads.

Transporten afhænger af, hvor virksomheden er tilsluttet elnettet. Kundekategori C dækker kunder med tilslutning i 0,4 kV-nettet, og der hører et mindre kontor, en butik eller et værksted typisk hjemme (Forsyningstilsynets materiale om Tarifmodel 3.0). Kunder tilsluttet på højere spændingsniveau betaler desuden for effekt, altså for deres højeste træk på nettet. Nettariffen er samtidig tidsdifferentieret: ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark er tarifferne dyrest kl. 17 til 21 om vinteren, hvor elnettet er mest belastet (2023). Derfor indgår nettarif og effektbetaling forskelligt i regnestykket alt efter virksomhedens størrelse.

Hvad gælder anderledes for erhverv end for privat?

Den vigtigste forskel er juridisk. Ankenævnet på Energiområdet behandler civilretlige klager fra forbrugere mod energivirksomheder, og en virksomhed med CVR er ikke forbruger. Går noget skævt, er det aftalens ordlyd, der afgør sagen, ikke forbrugerreglerne. Til gengæld går afgifterne den anden vej for erhverv, hvor momsregistrerede virksomheder kan få en del af elafgiften tilbage.

Afgiften er den post, der har flyttet sig mest for erhverv. Skattestyrelsen oplyser, at elafgiften er sat ned til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027, og at momsregistrerede virksomheder med momspligtige aktiviteter som hovedregel kan søge godtgørelse ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh via momsangivelsen. Uden nedsættelsen ville satsen have været 72,7 øre pr. kWh i 2026 (Skattestyrelsen, 2026). Afgiftsgodtgørelse var i mange år den store post for erhvervskunder, og det er den ikke i disse to år. Nu er det tillægget, abonnementet og gebyrerne, der afgør forskellen mellem to tilbud. Reglerne skelner fortsat mellem procesforbrug og forbrug til rumvarme, så tjek Skattestyrelsens vejledning for netop jeres type forbrug.

Hvad afgør prisen på el til erhverv?

Fire linjer udgør en erhvervsregning: strømmen, abonnementet, transporten og afgifterne. Leverandøren bestemmer kun de to første. Spotprisen fastsættes time for time på den nordiske elbørs Nord Pool og er den samme for alle, uanset hvem der sender fakturaen.

Forskellen mellem to ellers ens tilbud ligger derfor i tillægget oven på spotprisen, i abonnementet og i gebyrerne. Sådan regner du efter med jeres egne tal: tag tillægget i øre pr. kWh, gang med virksomhedens årsforbrug i kWh, og læg tolv måneders abonnement til. Så har du to sammenlignelige tal i stedet for to markedsføringstekster. Årsforbruget og målepunkts-ID henter du på Eloverblik, Energinets officielle forbrugsoverblik.

Gebyrerne er den post, der oftest bliver overset, fordi de ikke står i overskriften på tilbuddet: betalingsgebyr, rykkergebyr, fakturagebyr og gebyr for papirregning. Bed om dem listet op sammen med tillægget. Vi har samlet fremgangsmåden i guiden til sammenligning af elpriser til erhverv.

Fast pris eller spotpris til virksomheden?

Valget handler ikke om, hvad der bliver billigst, for det kan ingen vide på forhånd. Det handler om, hvor store udsving virksomhedens budget kan bære, og hvad I betaler for at slippe for dem. En fastprisaftale er reelt et forsikringsprodukt: leverandøren overtager risikoen og lægger en præmie ind i prisen, og aftalen har typisk bindingsperiode.

En spotaftale følger markedet uden præmie og uden sikkerhed. Har virksomheden forbrug, den selv kan flytte, for eksempel ladestandere, køl, ventilation eller varmepumper, kan spot udnyttes aktivt. Både spotprisen på Nord Pool og nettariffen varierer over døgnet, og nettariffen er dyrest kl. 17 til 21 om vinteren (Green Power Denmark, 2023). Flyttet forbrug rammer altså to poster på én gang. Kan forbruget ikke flyttes, er den fordel teoretisk, og så bliver spørgsmålet alene, om budgetsikkerheden er præmien værd.

Hvordan skifter din virksomhed elselskab?

Du kontakter den nye leverandør, og den klarer resten. Skiftet registreres i Energinets DataHub, den nye leverandør opsiger den gamle aftale, og der kommer ingen elektriker forbi. Måler, kabler og netselskab er præcis de samme dagen efter. Driften mærker ingenting.

1. Find virksomhedens målepunkts-ID og årsforbrug på Eloverblik. Det er de to oplysninger, ethvert tilbud bygger på.
2. Tjek den nuværende aftale for bindingsperiode og opsigelsesvarsel. For erhverv er det aftaleteksten, ikke forbrugerreglerne, der sætter grænsen.
3. Bed om tilbuddet opgjort som tillæg i øre pr. kWh, plus abonnement, plus gebyrer. Ikke som én samlet kWh-pris, der blander leverandørens egne poster sammen med tariffer og afgifter.
4. Skriv under hos den nye leverandør. Den melder skiftet og opsiger den gamle aftale for jer.
5. Tjek slutafregningen fra den tidligere leverandør, herunder om forudbetalt aconto er ført tilbage.

Har virksomheden flere adresser, skiftes hvert målepunkt for sig, så tag hele listen med fra start. Fremgangsmåden trin for trin står i guiden til at skifte elselskab.

Hvad skal du tjekke i vilkårene?

Vilkårene er reelt jeres eneste sikkerhedsnet som erhvervskunde, fordi Ankenævnet på Energiområdet kun behandler civilretlige klager fra forbrugere. Læs dem, før I skriver under, og se især efter disse punkter:

• Bindingsperiode og opsigelsesvarsel, og hvad det koster at komme ud før tid. Reglerne for binding, varsel og gebyr er værd at kende på forhånd.
• Tillægget: er det fast i hele perioden, eller kan det reguleres, og med hvilket varsel?
• Introtilbud: gælder der én pris de første måneder og en anden bagefter?
• Gebyrer: betalingsgebyr, rykkergebyr, fakturagebyr og gebyr for papirregning.
• Betalingsform: aconto forud eller betaling for det faktisk målte forbrug.
• Hvad der sker ved flytning, ejerskifte eller lukning af et målepunkt.

Ved du ikke, hvad I betaler i dag, er det svært at vurdere et nyt tilbud. Få regningen gennemgået linje for linje først, så du kender udgangspunktet.

Hvordan fungerer aconto for en erhvervskunde?

Aconto betyder, at I betaler forud for et forbrug, I endnu ikke har haft. Forbrugerombudsmanden fastslår, at et leverandørskifte udløser pligt til senest fire uger efter skiftet at lave en slutafregning og tilbageføre for meget betalt acontobeløb (opdateret maj 2026). De regler er skrevet til forbrugere. Som erhvervskunde gælder de frister, der står i jeres egen aftale.

Læs derfor efter, hvordan acontobeløbet fastsættes, hvor ofte det reguleres, og hvornår et overskud føres tilbage. Forudbetalte beløb er penge, virksomheden har stående hos leverandøren, og de er ikke sikret, hvis leverandøren ophører. Vil I undgå spørgsmålet, findes der aftaler, hvor I betaler for det, der faktisk er målt, måned for måned. Vores egen håndtering er beskrevet under aconto.

Hvordan ser vores erhvervsaftale ud?

Vi lægger 0 kr oven i den pris, vi selv køber strømmen til: 0 kr i spottillæg, 0 kr i betalingsgebyr og 0 kr i rykkergebyr. Vi tjener udelukkende på et fast månedligt abonnement, der er ingen binding, og der er ingen introtilbud, hvor prisen stiger efter de første måneder.

Det gør sammenligningen kort, fordi der kun er én post tilbage at holde op mod andre tilbud, og det er abonnementet. Det aktuelle beløb står under vores priser, og selve modellen er forklaret under abonnementsmodellen. Virksomheder finder betingelserne under el til erhverv, og ejendomme med fælles målepunkter under boligforeninger. Hvad modellen betyder for netop jeres regning afhænger af forbruget og af, hvad I kommer fra, så regn efter med jeres egne tal fra Eloverblik.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Skattestyrelsen: Lavere elafgift i 2026 og 2027, se de nye satser (2026)
• Ankenævnet på Energiområdet: Om ankenævnet
• Forbrugerombudsmanden: Energiforsyning, skift af elselskab og kundeoverdragelse (opdateret maj 2026)
• Green Power Denmark: Tarifmodel 3.0 snart udbredt i hele landet (2023)
• Forsyningstilsynet: materiale om Tarifmodel 3.0, abonnementer og effektbetaling
• Nord Pool: nordisk elbørs, timepriser
• Eloverblik, Energinet: officielt forbrugsoverblik