Elforbruget i en virksomhed afgøres af branche, areal, driftstid og udstyr, ikke af et gennemsnit – der findes ikke ét officielt gennemsnitstal for danske virksomheder. Det tal, du skal bruge, er dit eget, og det ligger time for time på Eloverblik, hvor erhvervskunder har gratis adgang til deres egne måledata. Er årsforbruget over 100.000 kWh, måles målepunktet i 15-minutters værdier i stedet for timeværdier (Energinet, forskrift D1).
Kort fortalt
- Der findes ikke ét brugbart gennemsnitligt elforbrug for virksomheder. Driftstimer og branche flytter tallet langt mere end antallet af ansatte.
- Dit faktiske forbrug ligger på Eloverblik, som Energinet driver. Erhvervskunder har gratis adgang til deres egne måledata.
- Målepunkter med et årsforbrug over 100.000 kWh måles i 15-minutters værdier. Under grænsen bruges flexafregning med timeværdier (Energinet, forskrift D1).
- Elafgiften er midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027. Uden nedsættelsen ville satsen have været 72,7 øre pr. kWh (Skattestyrelsen, 2026).
- Et gennemregnet eksempel med et kontor på 400 m² og 15 arbejdspladser lander på 16.968 kWh om året, hvoraf udstyr i døgndrift står for 28 procent.
Hvor meget strøm bruger en virksomhed?
Forbruget følger driften, ikke antallet af ansatte. Et kontor trækker strøm i åbningstiden til belysning, arbejdspladser, ventilation og køl, mens en produktionsvirksomhed bruger hovedparten til motorer, kompressorer og proces. Danmarks Statistik opgjorde industriens samlede energiforbrug til 92.083 TJ i 2024 (opdateret 26. august 2025), og den statistik dækker kun virksomheder med mindst 20 ansatte.
Samlet set stiger det danske elforbrug. Green Power Denmark opgjorde forbruget i første halvår af 2025 til 20,4 TWh, hvilket var 4,5 procent mere end samme periode i 2024 (27. august 2025). Elektrificering af varme, transport og produktion trækker opad. For den enkelte virksomhed betyder det, at et forbrugstal fra for tre år siden sjældent passer på driften i dag.
Findes der et gennemsnitligt elforbrug for en virksomhed?
Nej, ikke et der kan bruges til noget. Afstanden mellem et enkeltmandskontor og et køleanlæg i døgndrift er så stor, at gennemsnittet ikke beskriver nogen af dem. Danmarks Statistiks industristatistik omfatter desuden kun virksomheder med mindst 20 ansatte (2024), så langt de fleste danske virksomheder indgår slet ikke i tallet.
Brug i stedet tre sammenligninger, der faktisk siger noget om din egen drift:
- Dit eget forbrug i samme måned sidste år. Det fjerner sæsonudsving fra regnestykket.
- Forbruget pr. m² i de lokaler, du selv har. Det gør to adresser sammenlignelige.
- Forbruget uden for åbningstiden. Det afslører udstyr, der kører, når ingen er der.
Hvad bruger strømmen på et kontor?
Belysning, arbejdspladser, ventilation og it-udstyr står for hovedparten af elforbruget på et kontor. Det afgørende er driftstimer, ikke antal enheder: en server på 300 W i døgndrift bruger mere om året end 15 bærbare computere i åbningstiden. Tabellen er et gennemregnet eksempel, hvor du kan skifte antagelserne ud med dine egne.
| Post | Antaget effekt | Driftstimer pr. år | Beregnet forbrug pr. år |
|---|---|---|---|
| 15 arbejdspladser (bærbar og skærm) | 60 W pr. plads, i alt 900 W | 2.300 | 2.070 kWh |
| Belysning, LED | 5 W pr. m², i alt 2.000 W | 2.300 | 4.600 kWh |
| Ventilation og køling | 4 W pr. m², i alt 1.600 W | 2.300 | 3.680 kWh |
| Server, switch og router | 300 W | 8.760 (døgndrift) | 2.628 kWh |
| Køleskab, kaffemaskine og opvask | 250 W i gennemsnit | 8.760 (døgndrift) | 2.190 kWh |
| Ladestander til én firmabil | 3.000 W | 600 | 1.800 kWh |
| I alt | 16.968 kWh |
De 16.968 kWh svarer til cirka 42 kWh pr. m² om året. Læg mærke til de to poster i døgndrift, serverrum og køl: de står tilsammen for 4.818 kWh, altså 28 procent af forbruget, uanset om der er nogen på kontoret. Det er typisk dér, timedata giver den første aha-oplevelse.
Ladestanderen tilføjer 1.800 kWh i eksemplet ved 600 ladetimer. Skal I have flere biler, bliver opladning af elbil på virksomhedens adresse hurtigt en af de største enkeltposter på målepunktet.
Hvor finder du virksomhedens eget elforbrug?
Virksomhedens eget elforbrug ligger på Eloverblik, som Energinet driver som en del af DataHub. Erhvervskunder logger ind i erhvervsdelen med medarbejdersignatur og kan se måledata, stamdata og målerstande for deres målepunkter. Adgangen er gratis, og virksomheden kan give en godkendt tredjepart fuldmagt til data ved at underskrive med MitID (Energinet).
Hent forbruget i timeopløsning og ikke kun som et årstal. Et årsforbrug fortæller hvor meget, timedata fortæller hvornår, og det er hvornår, der afgør både tariffer og spotpris. Har I flere adresser, har hver adresse sit eget målepunkts-ID, og forbruget skal hentes pr. målepunkt. Vejledningen til login på Eloverblik og dine egne eldata gennemgår trinnene.
Hvad betyder grænsen på 100.000 kWh?
Grænsen på 100.000 kWh afgør, hvordan forbruget måles og afregnes. Målepunkter med et årsforbrug under 100.000 kWh er flexafregnede, hvor netvirksomheden løbende henter timeværdier. Ligger årsforbruget over 100.000 kWh, skal målepunktet måles i 15-minutters værdier. Årsforbruget opgøres som det senest målte forbrug i en sammenhængende periode på 12 måneder (Energinet, forskrift D1).
Praktisk betyder det, at en virksomhed tæt på grænsen kan skifte målemetode uden selv at gøre noget, fordi driften er vokset. Det ændrer ikke prisen på strømmen, men det ændrer hvilke data leverandører regner tilbud på. Har du modtaget tilbud, kan du bruge gennemgangen af elpris til erhverv og sammenligning af tilbud til at stille dem op på samme grundlag, og vilkårene i en elaftale til virksomhed til at tjekke binding og varsler.
Hvad betaler du oven i selve forbruget?
Ud over selve strømmen betaler virksomheden transport af el, elafgift og moms. Elafgiften er midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 – uden nedsættelsen ville satsen have været 72,7 øre pr. kWh – og momsregistrerede virksomheder kan søge godtgørelse ned til EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh (Skattestyrelsen, 2026).
Med så lav en sats fylder godtgørelsen langt mindre i regnskabet, end den gjorde under den tidligere, høje sats. Til gengæld fylder transporten mere: nettariffen opkræves af netselskabet i jeres område og varierer både geografisk og hen over døgnet. Baggrunden står i gennemgangen af nettariffen og hvem der opkræver hvad, og reglerne om godtgørelse af elafgift for erhverv forklarer, hvad der skal med på momsangivelsen.
Hvordan påvirker forbruget jeres elpris?
Tre ting afgør regnestykket: hvor mange kWh I bruger, hvad der ganges på hver kWh, og hvad I betaler fast hver måned. Et tillæg pr. kWh vejer derfor tungere, jo større forbruget er. Ved 50.000 kWh om året ganges tillægget 50.000 gange, mens et fast månedligt abonnement koster det samme uanset forbrug.
Altid Energi lægger 0 kr oven i den pris, vi selv køber strømmen til, og tjener udelukkende på abonnementet: intet spottillæg, intet betalingsgebyr og ingen binding. Selve elprisen følger markedet og varierer time for time. Det aktuelle abonnement står på siden om vores priser, vilkårene for virksomheder på el til erhverv, og prisen time for time kan følges under Min Strøm. Mekanikken bag tillægget er forklaret i artiklen om spottillæg på elprisen.
Hvad gør du ved et højt elforbrug?
Start med timedata, ikke med indkøb. Træk en uges forbrug ud fra Eloverblik og kig på natten og weekenden. Det, der ligger fladt, når virksomheden er lukket, er udstyr i konstant drift. Energistyrelsen samler konkrete tjeklister til energiforbruget på arbejdspladsen på SparEnergi.
- Driftstider: ventilation og køl, der kører 8.760 timer om året i stedet for 2.300, bruger næsten fire gange så meget ved samme effekt.
- Serverrum: kør efter hvad der faktisk er behov for, og hold øje med køling af rummet, ikke kun udstyret.
- Belysning: zoneopdeling og bevægelsesstyring rammer typisk den største post i åbningstiden – i et kontor på 400 m² med LED svarer 5 W pr. m² i 2.300 driftstimer til 4.600 kWh om året.
- Opladning: ladning kan ofte flyttes til timer med lavere spotpris uden at gå ud over driften.
Er regningen svær at læse igennem, kan I få den gennemgået via regningstjek af jeres elregning.
Klar til at slippe for gebyrerne?
Hos Altid Energi får du strømmen til indkøbspris: 0 kr. i spottillæg, ingen binding og ingen skjulte gebyrer. Tilmeldingen tager få minutter, og vi klarer skiftet fra dit gamle selskab.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget strøm bruger en lille virksomhed om året?
Hvordan finder jeg min virksomheds elforbrug time for time?
Kan min virksomhed få elafgiften tilbage?
Hvad sker der, når forbruget passerer 100.000 kWh om året?
Tæller opladning af firmabiler med i virksomhedens elforbrug?
Kilder
- Skattestyrelsen (2026): Lavere elafgift i 2026 og 2027, satser og godtgørelse
- Danmarks Statistik (2025): Energiforbrug, industriens energiforbrug 2024
- Energinet (2025): Flexafregning, DataHub og adgang til data
- Eloverblik, Energinet (2025): Forbrugsoverblik for private og erhverv
- Green Power Denmark (27. august 2025): Forbrug af strøm når rekordniveau
- Energistyrelsen, SparEnergi (2025): Tjek energiforbruget på arbejdspladsen
